Fra 2024 – 2026 vil 18 af institutionerne for Forberedende Grunduddannelse (FGU) gennemføre udviklingsprojekter med fokus på arbejdet med de 15 didaktiske principper i praksis i FGU. Det sker med støtte fra Børne- og Undervisningsministeriets udlodningsmidler i 2023.
Projekterne skal støtte undervisningen til gavn for elevernes motivation, læring og overgange til uddannelse og job.
Hvem har modtaget udlodningsmidler?
Midlerne er fordelt på i alt syv projekter, som gennemføres af følgende institutioner:
- FGU Hovedstaden, FGU Nordsjælland og FGU Øresund
- FGU Kolding & Vejen, FGU Sønderjylland og FGU Vest
- FGU Midt- og Østsjælland, FGU Lolland-Falster, FGU Nord, FGU Nordvestsjælland og FGU Vestegnen
- FGU Skolen Øst
- FGU Syd- og Midtfyn
- FGU Trekanten
- Professionshøjskolen UCN i samarbejde med FGU Vendsyssel, FGU Nordvest, FGU Aalborg og FGU Himmerland
De 15 didaktiske principper opdelt i tre hovedområder
Hvad er udlodningsmidlerne?
Børne- og Undervisningsministeriet udmønter hvert år udlodningsmidler til forskellige undervisningsformål. Udlodningsmidlerne er en del af overskuddet fra Danske Spil og Det Danske Klasselotteri. I 2023 blev udlodningsmidlerne målrettet arbejdet med de didaktiske principper i praksis på Forberedende Grunduddannelse.