Henrik Hvidesten, formand for FGU Danmark. Foto: Danni Nielsen / FGU Hovedstaden

Politisk møde 2023: Godt på vej med FGU

FGU Danmarks seneste politisk møde satte spot på, hvor langt den forberedende grunduddannelse (FGU) er kommet, og hvad der skal til for at komme helt i mål med intentionerne bag reformen. Her er pointer fra oplægsholderne og link til materialer fra dagen.

Henrik Hvidesten, politisk møde 2023

Henrik Hvidesten, formand for FGU Danmark. Foto: Danni Nielsen / FGU Hovedstaden

Fokus for FGU Danmarks politiske møde var implementeringen af den ambitiøse reform, som ledte til, at FGU-institutionerne første gang slog dørene op for eleverne for ca. 3,5 år siden. Hovedspørgsmålene var: Hvor langt er den forberedende grunduddannelse (FGU) nået og hvad skal der ske i fremtiden?

Arrangementet fandt sted hos FGU Hovedstaden på Vesterbro i København 16. januar 2023. De flere end 100 tilmeldte er udtryk for en stor bevågenhed og opbakning til FGU. I hele sektoren er der en tro på, at FGU er en del af løsningen for de titusindvis af unge uden uddannelse og job og en vilje til at få målgruppen og FGU til at lykkes.

De unge er glade for FGU

Selv om betingelserne helt fra begyndelsen har været svære, er FGU kommet langt på den korte tid, uddannelsen har eksisteret. Det viser seneste delundersøgelse om implementeringen af FGU fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som blev præsenteret af direktør for instituttet, Christina Barfoed-Høj, og chefkonsulent Mia Uth Larsen.

”Eleverne er overordnet rigtig glade for FGU. De føler sig socialt knyttet til skolen, fordi de oplever – for nogens vedkommende for første gang – at blive set og anerkendt for dem, de er. De oplever et fagligt engagement, blandt andet fordi den differentierede og praksisbaserede undervisning giver dem redskaberne til at være med fagligt,” lød en af pointerne i deres oplæg.

De adspurgte elever i EVA’s undersøgelse fremhæver de mange afklaringsmuligheder, muligheden for at skifte mellem spor og at komme i erhvervstræning og kombinationsforløb. Vigtigt for de unge er også det brede fokus på de faglige, sociale og personlige kompetencer og det rummelige fællesskab på FGU.

”Det er ens anden familie. Når man starter her, tager klasselæreren og alle de andre lærere én i hånden og slipper ikke, før man har nået sit mål”, fortæller en elev på almengrunduddannelsen (AGU) i seneste delrapport rapporten for EVA’s følgeforskningsprogram for FGU.

”Vi fik en opgave, hvor vi skulle lave is-emballage. Vi skulle bruge hænderne i stedet for at sidde og skrive det hele ned. Lærerne er gode til at give os andre opgaver end bare det samme hele tiden. Og de tager vores interesser og putter ind i opgaven i stedet for at give os et eller andet sygt kedeligt pis, som en eller anden klog professor har lavet”, lyder et andet elev-citat i EVA’s rapport.

Brug for en stærk FGU-professionsidentitet

Som EVA’s følgeforskning viser, gør FGU en forskel for de unge. Men der er er stadig er stadig et stykke vej igen. Blandt andet er der brug at udvikle FGU-didaktikken og undervisningen til en stærk fælles FGU professionsidentitet.

Netop behovet for at opbygge en fælles FGU-professionsidentitet blev påpeget i flere af dagens oplæg og debatter. Blandt andet af Stefan Hermann, formand for ekspertgruppen bag FGU, og rektor på Københavns Professionshøjskole.

”Hvis FGU skal levere på en ungegruppe, som ser ud til at vokse, så er der nødt til at danne sig en meget stærk og dygtig profession. Ikke en entydig profession, men en, som har en betydelig forskellighed og som er fælles om opgaven om de unge. Det tager tid.”

Giv os tid

Opbygningen af et helt nyt fællesskab blandt medarbejdere med forskellig historik og kultur sker ikke fra den ene dag til den anden. Det kan Jesper Aaskov, direktør for FGU Sønderjylland og tidligere leder af Ungecenteret i Sønderborg, nikke til. Han står som sine øvrige direktør-kolleger i spidsen for at skabe en ny, fælles kultur for medarbejdere, som er overdraget fra VUC og de tidligere produktionsskoler. Et godt udgangspunkt er at sætte sig ind i, hvilke historier og kulturer medarbejderne fra de to institutioner kommer med, fortalte Jesper Aaskov.

Ved at spørge sine medarbejdere fandt han ud af, at selv om der er mange forskelle, er der også mange fællestræk ved medarbejdernes opfattelse af, hvad der er vigtigt af have fokus på. Fælles var fx dannelse, fællesskab, ligeværd, rummelighed og fleksibilitet, respekt, høj faglighed, det fælles måltid og at være et springbræt til uddannelse.

”At udvikle en ny organisationskultur er ikke noget, der sker over en nat. Vi har været gennem noget, der ligner en fusion. Vi er længere nu, end vi troede. Vi er måske ikke så historisk forankrede længere, og der er måske mere, der samler os nu organisatorisk end adskiller os. Men vi skal fortsat fokusere på netop det, der samler os. Jeg håber, at politikerne vil give os den tid, det tager”, sagde Jesper Aaskov.

Ned med siloerne

Politikere, skoler, virksomheder, kommuner. Alle skal stå sammen om at få de unge på FGU til at lykkes. Det var der stor enighed om blandt repræsentanter fra de forskellige parter omkring de unge.

Fra Peter Hansen i KL’s Børne- og Undervisningsudvalg var budskabet at bryde ud af de siloer, hans ser på uddannelsesområdet.

”Man har talt om de unge i rigtig mange år. Vi lykkes ikke med dem. Derfor må det handle om at grave ned de steder, hvor man kan se, at tingene lykkes. Jeg synes, at vi skal være mere undersøgende på de gode eksempler der er på, hvordan man nedbryder siloerne.”

Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Jesper Arkil, formand for Arkil Holdings bestyrelse slog på tromme for henholdsvis mere involvering af fagbevægelsen og mere aktivt deltagende virksomheder.

”Hvis man som virksomhed gerne vil være en del af det at få opgaver her i landet, så må man også comitte sig på at få færdigudlært de unge. Det er ikke nok bare at tage dem ind. Det kræver mere engagement over for de unge”, lød det fra Jesper Arkil.

Ministeren: ”Jeg griber jer”

Mattias Tesfaye politisk møde 2023
Mattias Tesfaye (S), børne- og undervisningsminister. Foto: Danni Nielsen / FGU Hovedstaden

Børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S) meldte sig på banen til at tage sin del i det partnerskab mellem politikere og FGU, som blandt andet Stefan Hermann understregede nødvendigheden af.

“Alle unge har værdi. Vi har brug for alle i det her land. Jeg er overbevist om, at FGU er den rette institution med de rette mennesker til at hjælpe unge, som har brug for det, videre. Jeg tror på, at I lykkes. I skal fokusere på opgaven med de unge, så vil jeg fokusere på rammerne for implementeringen. Det er en tillidsøvelse, ligesom når man lader sig falde bagover og nogle griber en. Jeg griber jer”, lød løftet fra Mattias Tesfaye på mødet.

Konklusionen på dagen er, at implementeringen af FGU er godt på vej, men at vi ikke er helt i mål endnu. Målet nås ved fortsat at udvikle og styrke FGU-professionsidentiteten og samarbejde om de unge og sikre et solidt økonomisk fundament for at give de unge på FGU de bedst mulige uddannelsestilbud.

”De unges behov kan både ses på kort og lang sigt. Lige nu er der godt 42.000 unge uden uddannelse og job, og dem er vi en vigtig del af løsningen for. Jeg bliver altid så rørt, når jeg hører hvad, FGU har gjort for de unge. Det er det, der fortæller mig, at FGU har en kæmpe berettigelse. Et budskab, vi normalt har med ind på Christiansborg, er, at vi ikke skal til at reformere den reform, vi har, igen. Vi skal justere, men vi skal ikke lave den om. Vi skal kigge nyskabende på det, der virker,” var den afsluttende bemærkning fra Henrik Hvidesten, formand for FGU Danmark.

Find materialer fra Politisk møde 2023
her
Mere fra politisk møde
Læs mere om delrapporten fra EVA
her