Som led i Aftale om bedre veje til uddannelse og job gennemfører Danmarks Evalueringsinstitut et evaluerings- og følgeforskningsprogram, der skal være med til at sikre systematisk opfølgning på implementeringen af FGU. Den anden af tre delrapporter er nu offentliggjort. Rapporten sætter fokus på implementeringen af FGU, herunder arbejdet med didaktik, fravær og trivsel samt opbygningen af en fælles profession.
Overordnede resultater af rapporten
Danmarks Evalueringsinstitut angiver i rapporten, at resultaterne skal ses i lyset af, at der er tale om en omfattende struktur-, institutions- og indholdsreform, der tager tid at implementere, og det er forventeligt, at institutionerne ikke er i proces godt to år efter FGU’s opstart.
Implementeringsstatus
- Der en en overvejende positiv vurdering af FGU som uddannelsestilbud til målgruppen.
- Eleverne er overordnet set glade for FGU og fremhæver bl.a. afklaring via de mange afprøvningsmuligheder på FGU, det brede fokus på faglig, social og personlig udvikling, tætte lærer-elev-relationer og et rummeligt fællesskab.
- Udbredt vurdering blandt ledere og medarbejdere af, at rammevilkårene, herunder de økonomiske vilkår for FGU udgør en barriere for at indfri intentionerne med FGU.
- Faste procedurer for håndtering af fravær kan være med til at forebygge fravær. Der er ikke faste procedurer for håndtering af fravær alle steder.
- Der er generelt høj trivsel blandt eleverne på FGU.
- 97 pct. af lederne angiver, at de på deres skole i høj eller nogen grad har en fælles opfattelse af, hvad kerneopgaven på FGU er
Rammevilkårs betydning for implementeringen
- FGU’s taxameter opleves at være for konjunkturfølsomt og der stilles spørgsmålstegn ved om taxameteret til FGU opvejer de omkostninger, der er forbundet med at skabe et inkluderende læringsmiljø.
- Elevgruppen på FGU er meget differentieret. Det har betydning for den opgave institutionerne står med ift. at skabe et uddannelsestilbud, der kan rumme alle elever
- Det har positiv betydning for implementeringsarbejdet, at ledelsen lykkes med at kommunikere den ønskede retning for organisationen samt at medarbejderne føler sig lyttet til og inddraget ifm. implementeringen.
- Der opleves behov for kompetenceudvikling og opkvalificering blandt medarbejderne på FGU.
- De fysiske rammer på skolerne samt manglende brugervenlighed i it-systemerne opleves som en udfordring ift. at understøtte opgaven med FGU.
Arbejdet med de didaktiske principper
- De didaktiske principper opleves generelt som meningsfulde.
- Implementeringen af læring i praksis vurderes længst på PGU-sporet og kortest på AGU-sporet.
- Praksisbaseret dannelse og læring, helhedsorienteret undervisning samt afklaring og vejledning er de didaktiske principper, som flest ledere angiver i høj grad at have haft fokus på at implementere indtil nu.
- 32 pct. af medarbejderne oplever, at ressourcer til at skabe et ordblindevenligt miljø i mindre grad eller slet ikke er tilstrækkelige. Eleverne oplever dog det inkluderende læringsmiljø som en stor styrke ved FGU.
Arbejdet med ind- og udslusning
- Der er et udbredt ønske om at gentænke basis. Lederne og medarbejderne oplever en række praktiske og pædagogiske udfordringer, herunder svingende holdstørrelser, at elevsammensætningen stiller ekstra store krav til undervisningsdifferentiering og at basis kan udfordre elevens sociale tilknytning.
- Institutionerne har fokus på kædeansvaret om de unge. 76 pct. af vejlederne angiver, at deres samarbejde med aftagerinstitutionerne i høj eller nogen grad understøtter elevernes overgang fra FGU.
- Der er gode erfaringer med at lade eleverne gå i kombinationsforløb i EUD i udslusningsperioden.
EGU-sporet
- FGU-institutionerne oplever, at EGU-sporet ikke fungerer efter hensigten.
- Der peges på følgende barrierer for at indfri intentionerne med EGU-sporet
- Tidsrammen på to år opleves som utilstrækkelig
- Manglende økonomiske incitamenter
- Elevløn opleves at udfordre virksomheders incitament til at indgå aftaler med EGU-elever
- Arbejdsdelingen mellem FGU og KUI opleves som ikke optimal.
Undersøgelsen bygger på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere på FGU samt interview med ledere, medarbejdere og elever fra fem FGU-institutioner.