Der er enighed om, at det er et fælles ansvar at hjælpe unge uden uddannelse og job godt videre. Her deler Ole Lindved Sværke, skoleleder for FGU Nordsjælland i Frederikssund og Skibby, sine erfaringer med og giver gode råd til et godt samarbejde mellem FGU og den kommunale ungeindsats (KUI).
Med hvilke ord vil du overordnet beskrive samarbejdet med KUI?
Vores samarbejde med de kommunale ungeindsatser er meget varieret og mangfoldigt. Forstået på den måde, at vi i FGU Nordsjælland har otte samarbejdskommuner i alt med forskellige organiseringer og strukturer.
Hvilke udfordringer oplever I hos de unge?
Det er meget bredt. Vi favner unge, der er udfordret fagligt fx i dansk og matematik og unge, som står i en svær situation uden for skolen og har svært ved hele livsmestringsområdet, fx at indgå i en social kontekst.
Vi taler om unge, som ikke har været i skole i måske to-tre år gennem grundskolen, og unge, som er begyndt på en ungdomsuddannelse, men som er faldet fra.
Vi kunne godt tænke os at gøre overgangen fra afbrudt skole og ungdomsuddannelse kortere for disse unge, blandt andet i overgangen fra andre ungdomsuddannelser til FGU. Det fordrer et tæt samarbejde med de øvrige ungdomsuddannelser, så frafaldstruede unge naturligt vælger FGU til. Vi har et godt samarbejde i Campus Frederikssund, men kommer til at styrke dette i det nye år gennem kombinationsforløb, fælles aktiviteter på den lokale Cafe Kosmos og i regi af vores Makerspace. Og så skal vi styrke samarbejdet med erhvervsskolerne generelt.
Her vil vi også gerne inddrage kommunerne.
Hvordan samarbejder I om at løse de udfordringer?
Vi samarbejder blandt andet gennem forskellige former for mentorer eller støtte-/kontaktpersoner for de unge.
Vi er nået rigtig langt i samarbejdet med de lokale kommuner i Frederikssund og Egedal. Vi har et ret fintmasket net om de unge og vi ved, hvad der sker omkring den enkelte unge. Vi er i løbende dialog på vejleder og lederniveau – også når det ikke brænder på. Det er vigtigt, at vi alle ved, hvilke aftaler vi laver om og med den enkelte unge, og at alle er enige om, at det er dén vej, vi går.
Som den institution, der er tættest på de unge i hverdagen, er det vigtigt, at vi fra FGU’s side orienterer KUI og er ærlige, hvis vi kan se, at tingene er svære eller ikke kan se den ønskede progression.
Hvordan vedligeholder og udvikler I det gode samarbejde?
Ved at dyrke netværk og relationer og møde hinanden på kryds og tværs i KUI og ved at være synlig i det lokale uddannelsesbillede. Det styrker kædeansvaret om de unge, at verden omkring os ved, hvad FGU kan bidrage med.
Et konkret eksempel på et kommunalt samarbejde er pilotprojektet ”Alle unge vil – sammen finder vi vejen”. FGU Nordsjælland er projektleder og både kommuner, virksomheder og andre uddannelsesinstitutioner deltager.
Vi har også en satellitafdeling af det lokale Makerspace i Frederikssund, et samarbejde mellem lokale ungdomsuddannelser, folkeskoler og erhvervsliv om læringslaboratorier, hvor teknologi, håndværk og design går hånd i hånd. Det er et samarbejde og et tilbud, som vi er meget stolte af og glade for. Det giver os mulighed for at invitere grundskolen inden for, styrke fortællingen om FGU og styrke vores position som uddannelsestilbud lokalt.
Hvornår lykkes I bedst med samarbejdet om de unge?
Det gør vi, når vi sammen får skabt de tilbud, de unge har behov for. Som et konkret eksempel har vi oprettet et frisør- og kosmetikerværksted, fordi en af vores samarbejdskommuner havde en gruppe unge, der efterspurgte det.
Min erfaring er, at des skarpere vi er blevet på vores arbejde og tilbagemeldinger til KUI, desto bedre bliver samarbejdet. Det er vigtigt, at vi bidrager med vores erfaringer i arbejdet om og med de unge, fordi vi ser dem i en anden kontekst end det ordinære uddannelsessystem og kommunens repræsentanter.
Vi oplever, at der bliver lyttet, når vi har argumenterne i orden og er tydelige i vores FGU-faglighed, blandt andet i beskrivelsen af den unges forløb, udfordringer, positive udvikling og hvad der videre er brug for. Dette fordrer et tæt og godt samarbejde mellem lærere og vejleder på skolen.
En tydelighed fra vores side styrker samarbejdet med KUI til gavn for den unge.
Et godt samarbejde handler også om sammen at være vedholdende over for den enkelte unge uden at presse for meget på. Vi skal turde at give lidt slip en gang imellem og vente til den unge selv er klar til at bede om hjælp eller tage næste skridt.
Hvad er de største udfordringer i at skabe og fastholde et godt samarbejde?
At gennemskue de mange forskellige måder at strukturere og organisere ungeindsatsen lokalt i kommunerne.
Vi har otte samarbejdskommuner, som gør tingene forskelligt. Det gælder især i forhold til at hjælpe unge de rette steder, hvis der er behov for hjælp til fx misbrug, boligsituationen eller kontakt til psykiatrien.
Hvad er dine bedste råd til et godt samarbejde mellem kommune og FGU om de unge?
- Sørg for at ”få foden inden for” som FGU-institution og gøre klart, hvad FGU kan og hvilken rolle FGU spiller for det lokale uddannelsesbillede. Det gælder både på vejleder-/sagsbehandlerniveau og på leder-/direktørniveau
- Vær bevidst om FGUs position i smørhullet mellem institutioner om de unge og det ansvar og de muligheder FGU derfor har for at løfte kædeansvaret
- Formaliser og beskriv, hvem der har hvilke opgaver og hvilke opgaver, der er fælles
- Sikr dialogen om de unge gennem fælles møder – også når det går godt
- Samarbejd om og med de unge ud fra realistiske uddannelsesplaner og forløbsplaner
- Vær tydelig i den faglighed, som FGU bidrager med – og stol på den
- Vær klar til at justere, hvis der er behov for det. Dialog er godt.