Der er enighed om, at det er et fælles ansvar at hjælpe unge uden uddannelse og job godt videre. Her deler Per Jensen, vicedirektør for FGU Trekanten, sine erfaringer med og gode råd til et godt samarbejde mellem FGU og den kommunale ungeindsats (KUI).
Med hvilke ord vil du overordnet beskrive samarbejdet med KUI?
Godt og tillidsfuldt. Vi har bevæget os over i udviklingsarbejde og ikke kun drift. Jeg oplever, at vi sammen arbejder seriøst med tingene, og at vi lykkes med samarbejdet om at få eleverne i job og uddannelse.
Hvilke udfordringer oplever I hos de unge?
Den store udfordring er tendensen til at vende kikkerten for det blinde øje og kun se på det, de unge IKKE kan. Vi skal ikke tale de unge ned. De kan mere, end vi tror. Gang på gang er jeg glædeligt overrasket over, hvad de unge kan og hvor engagerede de er.
Vi oplever, at de unge på vores skoler har udfordringer af mange forskellige slags. Samtidig mistrives unge generelt i stigende grad. Det skal vi anerkende, og vi skal hjælpe dem professionelt med at mestre deres livsvilkår. De unge er og kan så meget andet og mere end det, de hver især har af udfordringer, og vi skal have blik for de muligheder og de evner, de har.
Vi skal fokusere på, hvilke talenter de unge har, og hvordan vi kan dyrke og understøtte dem med vores pædagogiske og didaktiske principper.
Hvordan samarbejder I om disse udfordringer?
Konkret samarbejder vi med KUI ud fra faste, formelle samarbejdsaftaler, som sikrer struktur, systematik og fællesskab omkring opgaven. Det frigiver kapacitet til at udvikle og ikke udelukkende drifte, at der er klarhed over, hvordan samarbejdet præcist skal køre.
Det fælles mål og ansvar er at styrke og udvikle FGU som et sikkert tredje spor for de unge. Vi må ikke være bange for sammen at tænke ud af boksen og prøve ting af ud fra devisen: Hvad vil være bedst for eleverne? Og så skal vi huske at inddrage de unge og spørge dem, hvad synes de er en god idé og hvad de har brug for.
Den tilgang har blandt andet ført til, at vi i et bredt samarbejde med kommune, uddannelsesinstitutioner, virksomhed og faglig organisation kan tilbyde de unge et uddannelsesforløb, der ligger uden for skolen, ude hos en virksomhed.
Hvordan vedligeholder og udvikler I det gode samarbejde?
Ved kontinuerligt at byde hinanden ind til samarbejde og mødes i forhold til samarbejdsaftalen. Nedskrevne samarbejdsaftaler er nøglen. Det sikrer en fast rutine med klarhed over, hvem der mødes, hvor og hvornår og om hvad.
Derud over skal vi i FGU som de nye på markedet tage initiativ og gøre opmærksom på os selv. Fx inviterer vi til fælles temadag for vejledere på tværs af KUI/UU og FGU.
Hvornår lykkes I bedst med samarbejdet om de unge?
Når vi er i dialog med KUI og griber udfordringerne med det samme. Ikke kun i forhold til den daglige drift, men også i forhold til, hvordan vi udvikler til fælles gavn. Det kan være udviklingsprojekter, hvor vi arbejder sammen om at levere et produkt. Aktuelt samarbejder vi om projekter om gode overgange for de unge, ordblindhed og nye tilbud sammen med vores fire samarbejdskommuner.
Hvad er de største udfordringer i at skabe og fastholde et godt samarbejde?
Skift i nøglepersoner. Det ville være endnu sværere uden de faste samarbejdsaftaler. Det er godt, at der kommer nye erfaringer og perspektiver ind, men hvis vi mister for meget historie, er det svært for nye nøglepersoner at komme på omgangshøjde og få det nødvendige fundament at føre samarbejdet videre på.
Hvad er dine bedste råd til et godt samarbejde mellem kommune og FGU om de unge?
- Byg samarbejdet på formelle aftaler, tydelige mandater og mod til at eksekvere
- Byd hinanden ind til samarbejde
- Involver alle niveauer i samarbejdet: Ledelse, medarbejdere og de unge