”Som barn var jeg den mest skoleglade i familien. Jeg husker det som fedt at gå i skole, Jeg kunne godt lide idéen om struktur. Jeg var faktisk ret boglig og glad for at læse og skrive”, siger Lucas Grøndal.
Det er han stadig. Eller rettere sagt: Igen. For tidligt i folkeskolen begyndte Lucas at miste lysten til at gå i skole.
Det begyndte i 3. klasse, hvor skimmelsvamp i skolens lokaler betød, at de måtte rykke skoledagen ud af klasselokalerne og ind i barakker. Det betød en skoledag med mindre plads til kreativitet og mere tavle-undervisning.
”Jeg følte ikke, at jeg passede ind i den måde at lære på. Jeg følte ikke, at jeg rykkede mig. Vennerne i klassen fik også andre interesser end mig. Jeg blev mere og mere ked af skolen, men uden at vise det udadtil”, fortæller Lucas.
Til sidst tog han en snak med sine forældre. De fandt sammen ud af, at Rudolf Steinerskolen måske kunne give ham det, han savnede: Kreativitet og musikalitet og tid til at fordybe sig. Da han begyndte på sin nye skole i 8. klasse, tegnede det også godt. Men gradvist steg presset, og Lucas stoppede på skolen, inden han fik afsluttet sin 10. klasse.
Meningsfuld læring gennem praktisk arbejde
Derefter blev det til knap tre sabbatår fra alt, hvad der hed skole. Lucas kastede sig ud i et tegneserieprojekt med en af sine venner og fik arbejde på en biodynamisk gård. Her var han en del af den daglige drift med at passe dyr, høste, holde arrangementer osv.
”I tiden på gården fandt jeg ud af, hvad der er bedst for mig. Jeg synes, at praktisk arbejde er fedt. Værdien i at lære gennem at erfare og gøre noget fysisk gav mere mening for mig end kun at kigge på en tavle”, siger Lucas.
Den erfaring rigere begyndte han på uddannelsen som bådebygger. Den måtte han desværre opgive, fordi han ikke kunne tåle den tørre luft og de tætte dragter og masker. Inspireret af sin yngre bror søgte Lucas til den daværende produktionsskole på en linje med fokus på events og kreativitet. Her kom han med sin vejleders hjælp i praktik som assisterende eventkoordinator på et landbrugshistorisk museum, hvor der skulle passes dyr og planter og holdes arrangementer.
”Jeg synes, at det var for fedt. Jeg fik lov til at tage ejerskab og være med i hele processen fra planlægning, afvikling og evaluering af events. Der ville jeg gerne være”, husker Lucas om sin praktiktid.
Det var gengældt, for de aftalte at forlænge hans praktiktid, så den fortsatte ind i sommeren 2019. Her blev produktionsskolen til FGU Øresund, og Lucas fortsatte som elev på FGU-skolens erhvervsgrunduddannelse (EGU).
En stressfri plads
Når Lucas ikke var i praktik, var han på skolen, hvor han blandt andet tog et notatkursus, prøvede kræfter med at planlægge og afvikle events, lave podcast og mixe lyd.
”Det, FGU kunne, var noget særligt. Der var ingen ensretning, men et kludetæppe af muligheder. For mig var FGU en stressfri plads til at eksperimentere og vælge om, uden at det var et nederlag. Der er stor fokus på relationer og hvad der skal til for at den enkelte trives. Men jeg havde selv bolden. Det var mit ansvar, at jeg rykkede mig, og jeg føler, at FGU var mit projekt – ikke andres,” siger Lucas, der under sit EGU-forløb udformede en 36 sider lang praktikportefølje.
Lucas havde også en EGU-vejleder, som han holdt møder med jævnligt. Vejlederen fik blandt andet Lucas i gang med at tage kørekort og hjalp ham med at planlægge og tilrettelægge skolen og praktikken. Sideløbende med sin skole blev Lucas aktiv i Modstrøms ungeråd, organisationen for unge på FGU. En organisation, han er fortsat i som studentermedhjælper efter at have afsluttet sin FGU.
Tiden på FGU fik Lucas til at overveje, om det boglige alligevel er noget for ham. I dag er han 25 år og går på HF i Nordsjælland og overvejer at læse videre på Roskilde Universitet (RUC) bagefter.
”Det, at jeg tog tingene i mit eget tempo, kan man godt se som et nederlag. Men i dag er jeg lettet og føler mig privilegeret over, at jeg har været de rigtige steder på de rigtige tidspunkter. Jeg har fået mod på og lyst til at tage reelt ansvar for min egen uddannelse og hvordan uddannelsessystemet skal være fremover. I det system er FGU ikke en nødløsning. Det er en fremragende mulighed”, siger Lucas.
Vigtige pointer fra Lucas
- Fokus skal være på den enkeltes trivsel og potentiale – hav blik for hvad den unge vokser af
- Sæt ikke de unge i bås. Fællesnævneren er behovet for at gå en anden vej end den lige mod uddannelse og job, men alle er forskellige.
- Relationer er vigtige holdepunkter. Det er vigtigt for unge at opsøge positive fællesskaber blandt andre unge både i og uden for skolen og at fx praktiksteder sørger for en god intro. .
- Vi skal frigøre os fra konkurrencementaliteten og idéen om, at uddannelse foregår på en bestemt måde.