Der er enighed om, at det er et fælles ansvar at hjælpe unge uden uddannelse og job godt videre. Her deler Kristian Holmstrup Kock, Leder Ungeliv, Center for Kultur, Fritid og Ungeliv i Frederikssund Kommune, sine erfaringer og giver gode råd til et godt samarbejde mellem FGU og den kommunale ungeindsats (KUI).
Med hvilke ord, vil du overordnet beskrive samarbejdet med FGU?
Vi har et sindssygt godt samarbejde med vores lokale FGU-skole, FGU Nordsjælland. Vi arbejder sammen på kryds og tværs om de unges trivsel og behov. Vi er fælles om at være opmærksom på det, de unge har brug for.
Hvordan samarbejder I om at løse disse udfordringer?
Fra kommunens og FGUs side oplever vi de unge med hver vores faglige briller. Vi deler og bruger vores viden til at skabe noget fælles, som giver mening for de unge. Noget, som vi kan holde ved og følge op på hele vejen og som også støtter op om de unge ud over timerne på skolen. Det kan være alt lige fra mentorordninger til samarbejde med virksomheder.
Samtidig har vi et tæt samarbejde med hele KUI Nordsjælland og FGU Nordsjælland, som gør, at vi kan udvikle og sparre i et større fællesskab. Blandt andet har vi i samarbejde udviklet fælles skabeloner for uddannelsesplaner og målgruppevurderinger for alle os kommuner, der samarbejder med FGU Nordsjælland. Tidligere så planerne meget forskelligt ud fra kommune til kommune. Nu har vi en fælles skabelon, der sikrer, at FGU får alle de nødvendige informationer om kommende elever: Hvilken afdeling af skolen, hvilket spor, kontaktpersoner, fokusområder osv. Formålet er at sikre, at FGU får de rigtige informationer, så processen bliver så nemt som muligt.
Et konkret eksempel på tæt samarbejde med FGU i Skibby, er oprettelsen af et frisør- og kosmetiker-værksted på FGU. I UU-vejledningen så vi en gruppe unge, som var meget optaget af hår og fashion og som samtidig var i målgruppen for FGU. De unge kunne dog ikke se sig selv indgå på nogle af de allerede eksisterende FGU- værksteder og derfor fik vi etableret et frisør- og kosmetikerværksted.
Værkstedet har efterfølgende udviklet sig til nu også at have samarbejde med lokale frisører, hvor de unge, der går på værkstedet, kan komme i praktik og måske senere få en læreplads. Dermed fik vi sammen skabt et tilbud for de eleverne, hvor de kan snuse til faget og få fyldt på med viden og praksis, der styrker dem til senere at tage en uddannelse som frisør eller kosmetiker, hvis de har lyst. I begyndelsen var der kun piger på værkstedet, men nu er tilbuddet næsten lige så populært hos drengene som pigerne.
Hvordan vedligeholder og udvikler I det gode samarbejde?
Vi har et formaliseret samarbejde for både ledelser og medarbejdere, hvor vi mødes jævnligt hen over året.
Udover systematikken er den personlige relation også vigtig for vores samarbejde. Fx på ledelsesniveau kender vi hinanden rigtig godt og er gode til lige at ringe til hinanden mere uformelt og høre, hvordan det går.
Det bidrager alt sammen til, at vi husker at tænke hinanden ind i det, vi hver især laver.
Hvornår lykkes I bedst med samarbejdet om de unge?
Vi skal løbende være opmærksomme på, at vi tænker og handler i samme retning.
Der er også nogle udfordringer i de økonomiske og lovmæssige rammer for FGU. For eksempel oplever vi et behov for mere smidighed i forhold til, hvordan man kan stykke et uddannelsestilbud sammen for den enkelte unge. Fx for unge, som har brug for et enkelt fag eller to, men ikke nødvendigvis en hel fagpakke.
Hvad er dine bedste råd til et godt samarbejde mellem kommune og FGU om de unge?
- Hold linjen varm – sørg for, at der er en fast kontakt
- Tænk hinanden ind i projekter og nye tiltag
- Opdater og tjek ind hos hinanden løbende
- Se de unge som fælles unge
- Hav blik for helheden om de unge