Nyt inspirationsmateriale sætter fokus på arbejdet med de didaktiske principper for FGU i praksis

Hvordan arbejder FGU-institutionerne med de 15 didaktiske principper og hvordan kan man som leder understøtte arbejdet med principperne? Det sætter et nyt praksisrettet materiale udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut fokus på.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører et Evaluerings- og Følgeforskningsprogram til FGU for Børne- og Undervisningsministeriet. I forlængelse af den 2. delrapport i programmet har EVA udarbejdet et praksisrettet katalog, som sætter fokus på de udfordringer, dilemmaer og løsninger, FGU-skoler kan stå over for, når de arbejder med de 15 didaktiske principper og former det særlige læringsmiljø, der skal kendetegne FGU.

Kataloget indeholder konkrete eksempler på, hvordan FGU-skolerne arbejder med de didaktiske principper lokalt. Herunder er nedslag fra kataloget.

Viden og inspiration til pædagogisk udvikling – De didaktiske principper for FGU i praksis

Det inkluderende læringsmiljø

  • Aktiviteter som fælles måltider, fælles samlinger og en stærk fælles bevidsthed om, hvad der foregår på skolen, kan være med til at understøtte oplevelsen af fællesskab på FGU.
  • Følordninger, hvor en ny elev kobles til en mere erfaren elev er et greb, som bruges til at ”onboarde” og understøtte dannelsen af relationer blandt nye elever, som starter på FGU.
  • Der lægges vægt på at opspore elever med ordblindhed i starten af deres FGU-forløb. Der er gode erfaringer med at lade ordblindeundervisere deltage i undervisningen, så de kan hjælpe elever og undervisere med at bruge hjælpemidler direkte i undervisningssituationen og give dem inspiration til, hvordan de kan indtænke ordblindevenlige løsninger.
  • Faste procedurer for håndtering af fravær opleves som et vigtigt greb til at styrke elevernes fremmøde og udvikle deres mødestabilitet på FGU. Det handler om at have en klar ansvarsfordeling og tydelige retningslinjer mht. opfølgning på elevernes fravær.

Læring i praksis

  • Der, hvor man oplever at lykkes godt med at samtænke værkstedsundervisningen og almenundervisningen, er almenlærer og værkstedslærer ofte sammen om undervisningen – både i planlægningen og gennemførslen.
  • På nogle skoler arbejder man med at fælles tema på tværs af hold eller hele skolen, som greb til at skabe helhedsorienteret undervisning.
  • Samarbejde med kunder er et greb til at skabe et autentisk læringsmiljø. Der er dog et opmærksomhedspunkt ift. at sikre, at deadlines for produktionen ikke står i vejen for elevens læring og progression.
  • Der kan skabes autentiske læringsmiljøer ved at udvikle en arbejdskultur på værkstedet, som afspejler miljøet i brancher med samme fagområde.
  • Samarbejde med det lokale civilsamfund kan være med til at styrke elevernes praksisbaserede dannelse og læring. Det kan også hjælpe eleverne med at blive afklarede omkring, hvad de vil efter FGU.

Struktur og progression

  • Det er centralt for udbyttet af forløbssamtaler, at der er afsat tilstrækkelig tid og at de har en form, der ikke bliver for fastlåst og formel.
  • Visualisering af elevernes mål og udvikling kan understøtte arbejdet med forløbsplaner og læringsmål.
  • Det kan være nyttigt at benytte redskaber til forløbssamtalerne, der bringer eleven på banen, men det er afgørende, at de er tilpasset målgruppen, fx visuelt overskueligt og sprogbruget er tilpasset eleverne.

Om materialet

Kataloget henvender sig primært til ledere og ansatte, der har ansvar for at understøtte udviklingen af det pædagogisk-didaktiske arbejde på FGU-skolerne.

Kataloget bygger på viden fra evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til FGU, besøg på og interviews med elever, lærere og ledere på to FGU-skoler.

2. delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til FGU