Samarbejdet mellem KUI og FGU er godt, men der er stor forskel på, hvordan kommunerne målgruppevurderer til FGU

Hvordan arbejder kommunerne med målgruppevurdering til FGU, de unges uddannelsesplan og støtte til unge med særlige behov? Og hvad karakteriserer målgruppen og eleverne på FGU? Det får vi nu svar på i den netop offentliggjorte første delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til FGU.

Som led i Aftale om bedre veje til uddannelse og job gennemfører Danmarks Evalueringsinstitut et evaluerings- og følgeforskningsprogram, der skal være med til at sikre systematisk opfølgning på implementeringen af FGU. Den første af tre delrapporter er nu offentliggjort, og den giver et vigtigt indblik i og perspektiver på samarbejdet mellem den kommunale ungeindsats (KUI) og FGU samt målgruppen for FGU.

Rapporten peger på, at samarbejdet mellem FGU og KUI hovedsageligt er godt, og at der opleves en fælles vilje til at løse de udfordringer, der er. Rapporten viser dog også, at der er stor variation i kommunernes målgruppevurderingspraksis. Faktisk viser rapporten, at andelen af unge, der målgruppevurderes til FGU ud af den samlede gruppe af unge under 25 år uden uddannelse og job spænder mellem 7-30 pct. i de enkelte kommuner.

I den forlængelse peger rapporten på, at de kommuner, der målgruppevurderer flest elever til FGU, også vurderer arbejdet med FGU mere positivt end kommuner med en lav målgruppevurderingsandel.

“Et godt samarbejde mellem KUI og FGU er helt centralt, hvilket rapporten også viser. Det er også det vi oplever. Men det er bekymrende, at der er så stor forskel fra kommune til kommune. Det er vigtigt, at målgruppevurderingen ikke beror på en individuel opfattelse af tilbuddet, den må og skal afhænge af en vurdering af den unges behov” siger Hanne Fischer, formand for FGU Danmarks Direktør- og Rektorkollegium

Rapporten peger også på, at KUI og FGU ikke nødvendigvis er enige om en ung passer ind i målgruppen for FGU, hvilke mål, der er realistiske for den unge at opnå i sit FGU-forløb, og hvor lang tid, der afsættes til forløbet. Det er således under halvdelen af kommunerne, der oplever, at de har samme vurdering af, om de unge er i målgruppen for FGU som FGU. 

”Vi er rigtig glade for, at vi nu endelig har den første delrapport i følgeevalueringsprogrammet. Rapporten giver vigtig og nødvendig viden, og den peger på flere opmærksomhedspunkter og udviklingsperspektiver, som vi kan arbejde videre med både nationalt og lokalt. Flere af rapportens resultater peger på, at der er behov for en større forventningsafstemning mellem KUI og FGU i forhold til målgruppen. Det er i høj grad noget, vi vil tage med i en drøftelse med særligt KL om, hvordan vi i fællesskab kan fortsætte det gode samarbejde og sætte ekstra spot de udviklingspunkter, som evalueringsrapporten sætter fokus på” siger Henrik Hvidesten, formand for FGU Danmark. 

Rapporten sætter også spot på arbejdet med de ca. 12.100 elever, der startede på FGU i uddannelsens første leveår. Rapporten understreger, at elevgruppen på FGU er meget differentieret og er kendetegnet ved at høj forekomst af elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate (81 pct.), har lave karakterer i dansk fra grundskolen eller ingen eksamen i dansk (18 pct), har opholdt sig i Danmark i mindre end fem år (11 pct.) er eller har været i berøring med psykiatrien (34 pct.), har været anbragt uden for hjemmet (14 pct.) eller er tidligere sigtede (10 pct.)

Endelig peger rapporten også på en række udfordringer i forhold til EGU-sporet på FGU. Det er alt sammen udfordringer, som FGU Danmark også har påpeget i sine anbefalinger til at understøtte EGU-sporet. Du kan læse anbefalingerne her

FGU Danmarks anbefalinger ift. EGU-sporet

Overordnede resultater af undersøgelse

Målgruppen

  • 16.025 elever er begyndt på en FGU fra august 2019 til 30. september 2020. Ser man på optaget det første år var det 12.132. Det er ca. 1.500 færre end forventet.
  • Ud af den samlede gruppe af unge i alderen 16-24 år, der var uden uddannelse og job pr. 31. august 2019, er 16. pct. startet på FGU.
  • Elevgruppen på FGU er kendetegnet ved at høj forekomst af elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate (81 pct.), har lave karakterer i dansk fra grundskolen eller ingen eksamen i dansk (18 pct.), har opholdt sig i Danmark i mindre end fem år (11 pct.) er eller har været i berøring med psykiatrien (34 pct.), har været anbragt uden for hjemmet (14 pct.) eller er tidligere sigtede (10 pct.)

Målgruppevurdering

  • Andelen af unge, der målgruppevurderes til FGU ud af den samlede gruppe af unge under 25 år uden uddannelse og job spænder mellem 7-30 pct. i de enkelte kommuner
  • Kommuner med høj målgruppevurderingsandel vurderer generelt arbejdet med FGU mere positivt end kommuner med en lav målgruppevurderingsindsats
  • Under halvdelen (45 pct.) af kommunerne angiver, at FGU-institutionerne i høj grad er enige med FGU-institutionerne om kommunen vurdering af, om de unge er i FGU’s målgruppe
  • 31 pct. af de KUI-ansvarlige angiver, at de sjældent eller aldrig anvender afsøgningsforløb (muligt afklaringsforløb som del af målgruppevurderingen)
  • Der er indtil videre stor variation i kommunens praksis, når det gælder nedsat tid og kontaktpersonordning under KUI. 33 pct. af kommunerne angiver, at de sjældent og 64 pct. at de af og til bruger nedsat tid til elever på FGU

Uddannelsesplanen

  • Knap halvdelen (46 pct.) af kommunerne oplever, at uddannelsesplanerne i høj grad fungerer godt som et redskab til at lave relevante forløb for de unge
  • Ca. 1/3 af kommunerne arbejder med en form for ”tommelfingerregel” for, hvor lange forløb, der i udgangspunktet angives i uddannelsesplanen

EGU-sporet

  • 48 pct. af kommunerne vurderer, at de altid eller ofte oplever, at unge, for hvem egu-sporet ville være det mest relevante spor, i stedet starter på agu eller pgu. Der peges også på elevløn, tidsramme for forløbet og for kort tid til erhvervstræning som centrale udfordringer ift. egu-sporet.

Organisering

  • Kommunerne har organiseret KUI meget forskelligt. Det kan ikke påvises, at der er nogen modeller, der er mere hensigtsmæssige end andre ift. FGU.
  • 65 pct. af kommunerne vurderer, at der i høj grad eller i nogen grad er et behov for kompetenceudvikling blandt KUI-medarbejdere i forlængelse af indførslen af KUI og FGU.

Samarbejde mellem KUI og FGU

  • 63 pct. af kommunerne oplever, at samarbejdet mellem KUI og FGU i høj grad er velfungerende.

Rapporten bygger dels på dels på spørgeskema- og registerdata samt kvalitativ viden fra cases af fem forskelligartede kommuner. I den forbindelse er gennemført interview med ledere og medarbejdere i fem KUI’er samt fem FGU-direktører/rektorer.

Første delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til FGU