Grøn FGU: Elever laver klimafortællinger med unge fra Kenya

Hvordan påvirker klimaforandringerne min hverdag? Hvilke klima-dilemmaer står jeg i til dagligt og hvordan er det egentlig for andre unge i verden?

Vedvarende Energi, Ung Energi og FGU Danmark sætter gennem projektet Grøn FGU fokus på grøn omstilling på FGU-institutionerne.

VedvarendeEnergi har den seneste tid talt med danske FGU-elever og kenyanske unge om grøn omstilling og klimaforandringer. Hen over vinteren 2020-2021 har der været filmhold ude på FGU Østjylland, FGU Aarhus og FGU Sydøstjylland og i det vest-kenyanske, nærmere bestemt omkring byen Kisumu ved Victoria-søen.

Tanken har fra begyndelsen været at formidle indsigt omkring hvordan ganske almindelige mennesker i henholdsvis Danmark og Kenya tænker og handler i forbindelse med grøn omstilling og klimaforandringer. Samtidig har idéen været at undersøge forskelle og ikke mindst ligheder mellem nord og syd.

Resultatet er seks spændende og autentiske portrætter i dokumentarisk kortfilmsformat.

I hver film fortæller en FGU-elev og en ung fra Kenya om deres syn på et konkret tema omkring grøn omstilling.

Til filmene er der desuden udarbejdet et undervisningsmateriale bestående af en kort undervisningsvejledning samt dilemmaer og et fact-sheet.

Filmene og det dertilhørende undervisningsmateriale kan findes via nedenstående link.

Læs mere om projekt Grøn FGU
Følg også Grøn FGU på vores hjemmeside