Skolers orienteringspligt

En skole har pligt til at give en orientering om barnets forhold, hvis en forælder, som ikke har del i forældremyndigheden, anmoder herom. Forælderen har også ret til at få udleveret eventuelle dokumenter om barnets forhold, hvis disse findes på skolen.

Vi er blevet gjort opmærksom på, at en række FGU Institutioner har modtaget en mail fra “Orienteringsret.dk”, der anmoder om orientering og indsigt i oplysninger om elever, hvor nogle af eleverne ikke går på skolen.  

Vi anbefaler, at skolen ikke svarer på denne henvendelse, men alene tager stilling til en orienteringsret, hvis en forælder til en elev selv tager kontakt til skolen. Skolen har alene pligt til at videregive oplysninger om en elev på institutionen, hvis der foreligger en konkret og individuel anmodning om orientering fra den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden. En institution kan selvfølgelig blive kontaktet af en advokat som partsrepræsentant for forælder, men her bør skolen forholde sig konkret til henvendelse. 

Du kan læse mere om skolers orienteringspligt i denne pjece: