Mange unge er presset på økonomien
Stigende priser og højere renter presser i disse år rigtig manges økonomi. Det mærkes også i Forbrugerrådet Tænks frivillige, landsdækkende Økonomi- og Gældsrådgivning, hvor et stigende antal borgere henvender sig for at få hjælp.
Også mange unge oplever store udfordringer med at holde en stram økonomi i balance. En helt ny undersøgelse fra Finans Danmark viser således, at mere end hver femte ung ikke kan få økonomien til at hænge sammen. Det giver konstante bekymringer, søvnløse nætter og påvirker de unges nære relationer.
Særligt for eleverne på landets FGU-skoler gælder, at psykiske og sociale faktorer som fx diagnoser kan gøre det endnu sværere at opnå et stabilt økonomisk overblik og en sund økonomi. Særligt når udfordringerne er kombineret med den meget stramme økonomi, som de fleste FGU-elever har på skoleydelse.
En del af FGU-eleverne har allerede stiftet relativt stor gæld. Andre har måned for måned svært ved at betale deres regninger. Andre igen er konstant bekymret over økonomien og de grundlæggende fornuftige udgifter, der alligevel må spares væk, som fx en forsikring. Der er også dem, som har mistet troen på, at økonomisk balance kan opnås, og derfor ikke gør forsøget.
Dårlig økonomi og mistrivsel hænger tæt sammen
Når økonomien er i ubalance, påvirker det de unges generelle trivsel. Ifølge Finans Danmark har hver femte ung dagligt eller flere gange om ugen svært ved at sove på grund af bekymringer om deres økonomi. Syv ud af 10 unge, hvis økonomi ikke hænger sammen, er ikke tilfredse med deres liv. Omvendt mener syv ud af 10 unge, som oplever at have godt styr på økonomien, at de har et godt liv.
For FGU-elever kan en presset privatøkonomi også have ganske alvorlige og helt konkrete konsekvenser nu og her. Det kan Malene, der er pase-underviser på EGU-sporet ved FGU Trekanten, bekræfte:
Noget af det værste, jeg har set, er, at en elev har været ved at miste sin bolig, da vedkommende efter praktik skulle have undervisningsforløb på skolen. Så faldt elevens indtægt fra elevløn til skoleydelse, og fordi ydelsen kom forskudt, havde eleven ingen indtægt i halvanden måned og kunne ikke betale husleje
Malene, PASE-underviser på FGU Trekanten
I det konkrete tilfælde blev eleven hjulpet, så eleven ikke blev hjemløs pga. skiftet fra elevløn til skoleydelse, og nu er proceduren ændret, så eleverne ikke kan komme til at stå uden indtægt i overgangen fra praktik til skoleforløb. Eleverne på EGU-sporet er dog fortsat udfordret, når deres indtægt falder fra elevløn til skoleydelse, fortæller Malene:
Det er et generelt problem, at eleverne går meget ned i løn pga. skoleforløb. De har jo ikke lagt penge til side, selvom de ved flere måneder i forvejen, at de skal i skoleforløb og går ned i indtægt. De har ikke det nødvendige overblik over deres økonomi
Malene, PASE-underviser på FGU Trekanten
Lærere og vejledere på FGU-skoler, som Forbrugerrådet Tænk gennem årene har talt med, fortæller også, at økonomiske problemer eller konkret pengemangel for nogle unge kan føre til, at de dropper ud af skolen.
En opsøgende indsats gør en forskel
Det kan være svært at opdage en elevs økonomiske problemer og nå at afhjælpe dem, før konsekvenserne viser sig. Så er det ’brandslukning’, der skal til. For de unge taler ikke med hinanden om deres økonomiske problemer, og de går heller ikke nødvendigvis til lærerne eller vejlederne.
De kommer ikke selv til os. For eksempel spiller nogle af eleverne (online casino og betting), men det er de positive historier, der fortælles videre. Det kan jo få andre til at tænke, at spil er en nem måde at tjene nogle hurtige penge på. Men de fortæller det ikke, hvis de taber mange penge eller stifter gæld
Malene, PASE-underviser på FGU Trekanten
Privatøkonomi er nemlig et tabubelagt emne for mange, og noget der ikke tales om, hverken derhjemme eller i skolen. Ifølge Finans Danmark skammer hver fjerde ung sig over sin økonomi, og ser vi på unge, der oplever at have økonomiske problemer, gælder det for hele to ud af fem, at de skammer sig over det.
Derfor er det afgørende, at der findes opsøgende indsatser, der går i direkte dialog med de unge for både at forebygge og afhjælpe økonomiske problemer.
Pase-undervisningen, der siden 2019 har været obligatorisk på alle landets FGU-skoler og bl.a. rummer et forløb om privatøkonomi, kan være med til at skubbe på den opsøgende dialog med eleverne i skolen. Fx sætter Malene i sin undervisning en hel dag af til, at eleverne kan arbejde med deres eget budget, så de har noget konkret at forholde sig til og tage med ud ad døren.
De fleste af vores elever spørger ikke, hvis der er noget, de ikke forstår, og en del af ordknappe ift. fagsprog. Det er vigtigt, at de kender til basale fagudtryk for økonomi, især budget, lån, forsikring og bolig. Ellers risikerer vi, at de ting i deres liv går hen over hovedet på dem
Malene, PASE-underviser på FGU Trekanten
Som opsøgende indsats tilbyder Forbrugerrådet Tænk også gratis økonomiworkshops til landets praktiske og forberedende ungdomsuddannelser, som særligt sætter fokus på at starte samtalen og skabe refleksion blandt de unge om, hvordan de kan gøre en positiv forskel for deres økonomi. De frivillige økonomiundervisere er trænet i at tale med eleverne, ikke overvælde dem med en masse gode råd. Redskaberne er dialog og kreative øvelser, som er udviklet i samarbejde med en håndfuld engagerede FGU-vejledere. Det handler om at bryde de negative forventninger, som mange unge har til økonomiundervisning, og få dem til at blive bedre venner med deres økonomi, frem for at lukke øjnene for den.
Man behøver ikke at være ekspert
Det kan virke overvældende som lærer eller vejleder på en FGU-skole at skulle lære eleverne om økonomi, hvis man ikke selv føler, at man har særlige kompetencer til det. Men det afgørende for at skabe samtale og refleksion er ikke den faglige økonomiske viden i første omgang. Som underviser er det vigtige at skabe et trygt rum, der giver eleverne lyst til at være åbne om deres økonomi, og at vide, hvor man selv eller eleven kan få faglig hjælp ved behov.
Jeg er ikke økonom,” fortæller Malene, ”men det behøver jeg heller ikke at være for at undervise i privatøkonomi. Det afgørende er at skabe et trygt rum. Det er altid det allerførste, jeg gør. Eleverne skal have lyst til at være der. Som underviser skal jeg lytte og også turde at fejle, fordi jeg jo ikke er ekspert i det her
Malene, PASE-underviser på FGU Trekanten
Malene har allieret sig med faglige eksperter og en økonomirådgivning i lokalområdet, som kan gå ind i de mere konkrete spørgsmål og situationer, som hun selv og eleverne måtte stå overfor.
I sin egen undervisning benytter Malene sig af forskellige dialogøvelser, som skal give eleverne lyst til at være i klasselokalet og få dem til at turde at være åbne om deres økonomi:
Jeg bruger fx en øvelse med udgangspunkt i TV2’s ”Alt det, vi deler”. Her skriver man 5 ting ned om sig selv eller indtaler dem på sin telefon, hvis man er ordblind. Så deler vi det med hinanden bagefter. Jeg laver også en øvelse, hvor vi kommer med påstande, og så skal man give sig til kende, hvis det passer på én, fx ”Alle, der har fået en bøde, rækker hånden i vejret
Malene, PASE-underviser på FGU Trekanten
Dialogen om privatøkonomi skal foregå på et niveau, hvor eleverne føler sig i stand til at reflektere over egne gode og dårlige vaner og ikke mindst give dem mod på at dele deres erfaringer med hinanden:
Eleverne bliver tit ret gode til selv at se løsningsmuligheder og dele ideer til, hvordan de kan spare penge eller bruge pengene smart. Men det handler også om, at de siger, at hvis de vil gå i byen og ryge for så og så meget, så har de ikke råd til en forsikring
Malene, PASE-underviser på FGU Trekanten
Malene oplever, at eleverne tager noget brugbart med sig, når hun har brugt tid på at sætte fokus på deres privatøkonomi:
Det får dem til at se nogle ting, fx at de kan spare penge på den og den måde, og at de pludselig kan få råd til et månedskort til bussen. De siger til mig: ”Ej, det vidste jeg slet ikke!” Og kommer bagefter og fortæller mig, at nu har de sparet 100 kr. på det og det
Malene, PASE-underviser på FGU Trekanten
En fælles sag
Malene er en af de mange pase-undervisere, hvis arbejde spiller en stor rolle i den nødvendige indsats for at forebygge økonomiske udfordringer og skabe større økonomisk trivsel blandt unge. Hvis vi vil styrke unges økonomiske trivsel, er det nemlig en fælles sag, hvor alle gode kræfter omkring de unge – især omkring dem, der ellers står alene med det – kan bidrage.
Foruden gratis økonomiworkshops på landets praktiske og forberedende grunduddannelser, har Forbrugerrådet Tænk siden 2010 drevet en gratis, frivillig og uvildig økonomi- og gældsrådgivning. Her sidder frivillige rådgivere sidder klar til at hjælpe med stort og småt, hvis fx en ung har begyndende økonomiske udfordringer, eller måske allerede har misligholdt gæld. Som lærer eller vejleder kan det være en idé at tage det første skridt med den unge og ringe op til rådgivningen eller følge den unge til et fysisk møde i et af de otte rådgivningscentre i landet. Der ydes også online rådgivning samt på telefon og mail.
Forbrugerrådet Tænk tilbyder ligeledes gratis webinarer og temaseminarer for vejledere, lærere og pædagogisk personale på FGU-skoler landet over, hvor fokus er at give fagpersoner viden, konkrete redskaber og øvelsesmaterialer, som de nemt selv kan bruge i undervisning, 1:1-vejledning og gruppevejledning.
Kombineret med tilbuddet om gratis økonomiworkshops, gratis og uvildig økonomi- og gældsrådgivning rundtom i landet, samt frit tilgængelige gratis undervisnings- og dialogmaterialer, er der god mulighed for at bidrage til arbejdet med at styrke unges økonomiske trivsel.