Photo by Sten Rademaker on Unsplash

FGU-baseret erhvervsuddannelse er en vej til svendebrevet

FGU-baseret erhvervsuddannelse (EUD) kan rykke meget i positiv retning, både for den enkelte og for samfundet. Det viser en ny undersøgelse fra tænketanken Cevea.

man in black jacket and blue denim jeans riding motorcycle

Photo by Sten Rademaker on Unsplash

En del af løsningen på at få flere unge uden uddannelse og job godt videre er den forberedende grunduddannelse (FGU), hvor de unge i målgruppen bliver klar til at gå videre til fx en erhvervsuddannelse (EUD). En ny undersøgelse fra tænketanken Cevea påpeger, at FGU sidder med et trumfkort, som kan bane vejen til svendebrevet for de elever på FGU, som vurderes ikke at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse på ordinær vis.

Trumfkortet er FGU-baseret EUD, hvor uddannelsen gennemføres helt eller delvist på FGU-skolen. Uddannelsen har samme mål, niveau og krav som en ordinær erhvervsuddannelse og afsluttes med samme prøver og beviser.

Undersøgelsens hovedpointe er, at FGU-baseret EUD med fordel kan bringes endnu mere i spil end den er nu – til gavn for både de unge og samfundet:

  • Størstedelen af FGU-lærlingene trives. Det skyldes især den mere praksisorienterede måde at lære på, en høj grad af støtte fra lærerne på FGU og en følelse af ansvar, som giver lærlingene større tro på egne evner.
  • Der er stor optimisme blandt de nuværende FGU-lærlinge, trods mange uheldige erfaringer med i bagagen. 95 pct. tror på, at de gennemfører uddannelsen, og 58 pct. tror, at de får nemt ved at finde arbejde bagefter.
  • De fleste, der begynder på en FGU-baseret erhvervsuddannelse, får også deres svendebrev. Blandt de interviewede i undersøgelsen er frafaldet en tredjedel. Det svarer nogenlunde til de ca. 40 pct., som galder fra på ordinære erhvervsuddannelser.
  • Størstedelen af FGU-lærlingene kommer i job. Blandt tidligere lærlinge i undersøgelsen er kun 4 ud af 17 ledige i dag.
  • Hvis antallet af FGU-lærlinge øges med 100 om året i 10 år, vil det offentlige kunne spare mellem 1,1 og 3,3 milliarder kr.

Der kom rigtigt meget ansvar som lærling. Man skulle låse værkstedet af, hvis mester var gået, man skulle tage ansvar for nogle elever, man skulle tage ansvar for sine egne handlinger. Man kunne ikke bare lave et halvfærdigt resultat, fordi så siger mester: ’Du må selv klare resten’. (…) Det var helt sikkert fedt.

FGU-lærling, citat fra undersøgelsen

Anbefalinger

Undersøgelsen byder også på anbefalingerne til, hvordan FGU-baseret erhvervsuddannelse kan udbredes mere:

  • FGU bør ses som en fuldgyldig, alternativ vej til uddannelse og job for flere unge
  • Fjern barriererne for at blive FGU-lærling, så flere der ikke er rustet til at tage en ordinær erhvervsuddannelse kan blive lærling på FGU
  • Giv FGU-lærlingene samme løn som lærlinge på ordinære erhvervsuddannelser
  • Udbred kendskabet til muligheden for at tage lærlinge blandt FGU-institutionerne, øg læringen på tværs af FGU-institutionerne, styrk samarbejdet med erhvervsskolerne og giv et stærkere incitament til at flere tager FGU-lærlinge
Læs mere om undersøgelsen
her