KL-udspil mangler fokus på sammenhængskraften med FGU

KL’s nye udspil ”Alle unge skal lykkes – Gentænk vejen til uddannelse og job” giver KL’s perspektiver på, hvad der kan gøres for at understøtte de ca. 45.000 unge uden uddannelse og job fra udskolingen, i overgangene mellem folkeskole og ungdomsuddannelser, på selve ungdomsuddannelserne og i jobcenteret.

Udspillet kom på dagen for KL’s Børn og Ungetopmøde 2022, som handler om kvalitet og værdi for alle børn og unge. Et vigtigt element heri er, at de unge oplever en sammenhængende indsats i hele deres forløb, herunder i overgangen mellem uddannelser og job, som vi ved er sårbare.

Det er en indsats, som kræver, at de mange aktører omkring de unge samarbejder om med udgangspunkt i de unges behov.

Vi er glade for, at udspillet har så stort fokus på overgangene i de unges uddannelsesforløb for vi ved, at de er sårbare og derfor har stor betydning for, om den unge kommer godt videre. Vi savner dog et fokus på overgangen mellem folkeskolen, FGU og ungdomsuddannelserne, da FGU netop er sat i verden for at understøtte de ca. 45.000 unge uden uddannelse og job, som udspillet handler om. Vi er nødt til at sikre kædeansvaret hele vejen rundt

Henrik Hvidesten, formand for FGU Danmark

Ingen reelle bud på løsninger for FGU

Udspillet indeholder generelt ingen reelle bud på løsninger på FGU-området. Det fremgår dog, at FGU-institutionerne bør sikres de rette rammer og betingelser til at rumme de unge i målgruppen og at FGU bør gøres mere fleksibelt, så de unge ikke falder fra – noget som FGU Danmark i høj grad bakker op om.

I udspillet opfordrer KL regeringen til at gentænke taxametersystemet på ungdomsuddannelsesområdet, ”så det understøtter et fokus på kvalitet, samarbejde og overgang til uddannelse og job”.

Jeg synes det er ærgerligt, at KL ikke har et mere visionært bud på, hvordan man i højere grad kan understøtte FGU-tilbuddet og samarbejdet mellem FGU og KUI herom. Vi kunne have ønsket, at KL havde den samme vision for FGU-området, som for ungdomsuddannelserne, så der skabes incitamenter på alle områder, der understøtter, at de unge får det tilbud, de har brug for.

Hanne Fischer, formand for FGU Danmarks Direktør- og Rektorkollegium

I den forlængelse er der også behov for at benytte FGU og de foranstaltninger, der allerede er mulige i dag, herunder den kommunale kontaktpersonordning, nedsat tid og forlængelse af forløb. Elementer, som den første rapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til FGU viser, at der er stor forskel på hvordan kommunerne anvender.

De unge skal i fokus

Vi bakker i høj grad op om udspillets fokus på de unge og indsatser, der tager udgangspunkt i de unges behov. Det er afgørende, hvis vi skal lykke med at få alle unge i uddannelse og job.

Som del af udspillet anbefaler KL, at uddannelsespålægget fjernes. FGU Danmark er enige i, at det bør være mere gennemsigtigt, hvordan vurderingen i uddannelsespålægget foretages og at vurderingen skal tage udgangspunkt i den unges behov, så de får det rette tilbud om uddannelse eller job. Hvis man ønsker at fjerne uddannelsespålægget, bør der være et konkret bud på, hvad der skal sættes i stedet for og hvad konsekvenser heraf vil være for de faglærte.

På FGU har elever mulighed for et gå på erhvervsgrunduddannelsessporet (EGU), hvor den unge er i praktik i en virksomhed 2/3 af forløbet og på skolen 1/3 af forløbet. Her får den unge altså en direkte jobrettet uddannelse, hvor den unge indgår i et beskyttet læringsmiljø, som gør den unge klar til et efterfølgende job eller erhvervsuddannelse. Der er således allerede et jobrettet uddannelsestilbud, som kommunerne kan anvende for de unge uden uddannelse og job.

Der er brug for bæredygtige løsninger, som understøtter helhedsorienterede tilbud til de unge både ved høj- og lavkonjunktur.

Alle unge skal lykkes – gentænk vejen til uddannelse og job