Af Henrik Hvidesten, formand for FGU Danmark
For nylig kom statsminister Mette Frederiksen fra sommerferie og talte om, at der var noget galt i maskinrummet. Samtidig tales om behov for nye reformer de næste ti år, og en reformkommission er sat i gang, som bl.a. har et særligt fokus på de 50.000 unge uden for uddannelse og beskæftigelse. Men hvor er hukommelsen blevet af?
Der er ikke brug for nye reformer
Folketinget vedtog i bred enighed i 2017 en storstilet og ambitiøs reform på hele det forberedende område, der førte til omfattende omorganiseringer og oprettelse af 27 nye FGU-institutioner med 84 skoler spredt decentralt over det ganske land. Reformen indebærer også grundlæggende ændringer i det kommunale arbejde med de unge i målgruppen. Reformen blev vedtaget efter et omfattende forarbejde af en national ekspertgruppe, og visionerne er store:
- I 2030 skal mindst 90 pct. af de 25-årige have gennemført en uddannelse.
- I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked være halveret.
Alle aktører bag er enige om, at det er ambitiøse målsætninger. Også derfor fik FGU-institutioner fire år til at etablere sig med målsætninger, der ligger ti år fremme i tiden. Det tager tid at implementere en så omfattende reform. Der skal udvikles en helt ny pædagogik mellem det alment faglige og det praktiske, og der skal etableres en ny fødekæde til erhvervsuddannelserne, som skal forebygge den mangel på arbejdskraft, som vi allerede nu kan se ind i.
Vi er nu halvvejs i implementeringen, og FGU Danmark har derfor taget initiativ til et politisk møde den 7. september 2021, hvor alle relevante aktører samles og gør status. Der er ikke brug for nye reformer. Der er brug for, at det brede politiske flertal står sammen og gør, hvad der skal til for at understøtte implementeringen af reformen.
Reformen var fra sin fødsel underfinansieret
Alle aktører er enige om, at etableringen af de nye FGU-institutioner i 2019 skulle gå lige vel hurtigt, og at reformen fra sin fødsel har været underfinansieret. Elever og medarbejdere gik nærmest samtidig ind ad døren i overdragede bygninger, mens IT-kabler blev lagt ind.
Der blev ikke foretaget nogen gennemgang af bygningernes stand, og vi har nu ventet mere end et halvt år på, at Børne- og Undervisningsministeriet offentliggør en analyse af behovet for investeringer i bygninger. FGU-institutionerne har selv skønnet behov for midler på omkring en milliard kroner.
I 2020 havde FGU-institutionerne reelt et underskud på næsten 75 millioner kr. i den ordinære drift, og da etableringen af institutionerne er helt ny og kræver indkøring i kommunernes praksis, er optaget af elever også mindre end oprindeligt forventet.
Brug for bæredygtig økonomi
Kort sagt: Hvis reformen og FGU-institutionerne skal blive den succes som målsat, så er det ikke godt nok, at statsministeren helt glemmer reformen. Hverken i sin tale om behov for indsatser eller i finansloven.
Det er de unge, det handler om. Det er dem vi skal hjælpe lige nu og her – de kan ikke vente på nye reformer. Lad os samle alle kræfter om at få den glimrende reform, der allerede er vedtaget for de 50.000 unge, til at virke. Lige nu er der ikke brug for så mange flere ord. Der er brug for at få skabt et sundt fundament for de nye FGU-institutioner med en bæredygtig økonomi.
Debatindlægget er bragt på Altinget.dk. den 1. september 2021.