En kortere version af kronikken er bragt i Sjællandske Dagblad den 3. september 2020.
Af Henrik Hvidesten og Hanne Fischer, formand for FGU-Danmark og formand for FGU-Danmarks Direktør- og Rektorkollegium
Etableringen af 27 nye FGU-uddannelsesinstitutioner og 85 skoler over hele landet er resultatet af den store ”Reform af det forberedende område” i oktober 2017.
FGU er for de unge, som af forskellige grunde ikke går den lige vej fra folkeskolen til uddannelse og beskæftigelse. Reformen indebar, at produktionsskolerne blev nedlagt, at unge under 25 år blev flyttet fra almene uddannelser på voksenuddannelsescentrene (VUC) til FGU, og at der blev gennemført omlægninger af kommunernes ungeindsatser.
Folkeskole, gymnasier, erhvervsskoler og videregående uddannelser får ofte stor bevågenhed i medier og samfundsdebat. Det er der selvfølgelig rigtig mange gode grunde til, men det vil også være gavnligt, at flere får kendskab til, hvad FGU er, og hvem der går på uddannelserne.
Vores elever har mange og vigtige ressourcer
Der er risiko for, at der skabes fortællinger om, at her er sidesporet for dem, som har det rigtig svært. For dem de andre ikke vil lege med. Men intet kan være mere forkert.
I FGU’s første leveår har vi fået bekræftet, at billedet af vores elever er langt mere positivt og nuanceret. 10-20 % af danske ungdomsårgange oplever således af vidt forskellige årsager vanskeligheder fagligt, socialt eller personligt, som spænder ben.
Nogle har mødt store vanskeligheder i livet og har brug for særlig hjælp. Andre har brug for et kærligt skub eller støtte. Andre ved ikke, hvad de kan og vil. Fælles for dem alle er: Sikke mange og vigtige ressourcer alle disse unge har at sætte i spil. Det er den viden, vi skal dele og stå sammen om.
Den politiske vision bag FGU er at skabe en ny hovedvej for alle disse unge, og bagtæppet er centralt for vores velfærdssamfund. Næsten 50.000 unge under 25 år er således ikke i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse. Det svarer til seks-syv procent af alle unge i den aldersgruppe, og det er en andel, som har været stort set uændret siden 2005. Det er målsat, at andelen skal være halveret i 2030.
Det har været en hård fødsel
Efter det første år med FGU glæder vi os over, at vi har høstet solide erfaringer og er klar til at bygge de nye uddannelser færdige.
Det har været en hård fødsel. Det vil vi ikke lægge skjul på. Da startskuddet lød den 1. august 2019, var tempoet rigeligt højt. Medarbejderne blev fusioneret ind i FGU stort set samtidig, som eleverne ankom, og de kom med forskellige baggrunde og kompetence. På få måneder skulle etableres systemer omkring løn- og lønudbetaling, udbetaling af skoleydelser til eleverne, elevadministration, IT-løsninger og adgang til undervisningsmaterialer.
Vi arbejder også intensivt med at finde løsninger på større udfordringer. Som eksempel er der brug for tal fra kommunerne om, hvor mange unge der forventes målgruppevurderet til FGU, så institutionernes kapacitet kan planlægges bæredygtigt. Der skal også findes økonomi til at udvikle læringsmiljøer og indrette bygninger, som passer til visionerne bag FGU.
Det er ingen hemmelighed, at netop bygningsomkostningerne er en stor udfordring. FGU har overtaget bygninger, hvor der aldrig har været en politisk og ministeriel gennemgang. Bygningsomkostningerne for nogle FGU-institutioner ligger mellem 14 og 18% med et gennemsnit på 12%, hvor omkostningerne for fx VUC-sektoren gennemsnitligt er 8%.
FGU oplever lydhørhed fra de politiske parter bag reformen, og Børne- og Undervisningsministeriet yder støtte og opbakning. I denne forståelse og dialog skal vi nok finde de gode løsninger, så administration og forvaltning ikke trækker energi væk fra kerneydelsen – vores elever.
Det er vores oplevelse, at det går den rigtige vej. Vores lærere er så engagerede i deres arbejde, at de ikke slipper eleverne af syne, og vi glæder os til udviklingsarbejdet forude.
Vi udvikler ny professionsidentitet
Ideen bag FGU er at kombinere det bedste fra de faglige miljøer på de tidligere produktionsskoler og de tidligere miljøer på VUC’erne.
VUC-miljøernes almene undervisning skal suppleres af praksisbaserede værksteder eller praktik i virksomheder, og at produktionsskolemiljøernes praktiske læring skal suppleres med læring i blandt andet dansk og matematik med prøver og forskellige toninger på de tre spor.
Det betyder, at medarbejdere med forskellige kompetencer skal arbejde tæt sammen.
FGU bevæger sig væk fra de traditionelle læringsrum. Elever og lærere skal være sammen i hverdagen i inkluderende og trygge holdfællesskaber. Som eksempel tilbyder FGU-skolerne et gratis måltid, hvor lærere og elever spiser sammen. Det er med til at skabe en social ramme, hvor vi altid er i øjenhøjde med vores elever.
Det er en stor og spændende opgave at udvikle en helt ny professionsidentitet – og det er et fælles ansvar. FGU vil arbejde tæt sammen med bl.a. Børne- og Undervisningsministeriet, professionshøjskolerne, kommunerne, erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter om, hvordan vi gør det bedst.
Vi bygger den nye hovedvej sammen
En af de store opgaver i de kommende år er at udvikle samarbejdet mellem FGU og kommunernes ungeindsatser. Reformen har ført til store strukturelle forandringer også i kommunerne, og der opstår selvfølgelig masser af spørgsmål undervejs.
Hvis der er tvivl om, hvad de bedste løsninger er, vil vi fortsætte og udbygge den gode dialog om målgrupperne og indsatserne både generelt og mere konkret om de enkelte unge. Er der spørgsmål på vejen, så lad os invitere politikere og eksperter med ombord og i fællesskab finde de optimale løsninger.
For at virkeliggøre reformens målsætninger skal FGU-skolerne være en integreret del af den lokale struktur. Målet er, at vi sammen skaber og investerer i de indsatser, der hjælper de unge videre til deres eget bedste og til vores fælles bedste.
Også de lokale folkeskoler og virksomheder bliver vigtige samarbejdspartnere. Fx når vi vil italesætte FGU som en naturlig del af uddannelsessystemet, og når vi vil udvikle nye formater for praktikophold.
Vi vil tydeliggøre FGU som en attraktiv vej
Når vi skal have visionerne ud at leve, bliver der behov for at tydeliggøre, hvad FGU er overfor elever, forældre, borgere, folkeskoler og virksomheder:
- Hvordan taler vi om de unge, hvor vi undgår ”stemplet i panden”?
- Hvordan synliggør vi FGU i den lokale uddannelsesstruktur?
Lad os et give et eksempel. Der har været meget debat om brugen af terminologien ”ikke uddannelsesparat” for op mod hver tredje elev i forbindelse med vejledningen af unge om deres videre skolegang og uddannelsesvalg.
Ville det være en gevinst at tale om FGU for nogle af disse elever? I stedet for at blive erklæret for ”ikke-parat”, bliver eleven erklæret parat til FGU? Eleven og forældrene får præsenteret en spændende mulighed fremfor en negativ ”ikke-parat” besked.
Der er mange spørgsmål i spil på området. Vores mål er ikke at trække flere elever til end nødvendigt, men eksemplet illustrerer, hvordan vi måske kan finde måder at italesætte FGU som et positivt tilbud fremfor noget, man ”skal henvises til af kommunen, hvis man er svag”.
Vi glæder os i FGU til at udvikle de ambitiøse nye uddannelser i den fireårige periode, som er politisk målsat for den fulde etablering. Det er af stor betydning for os, at en national ekspertgruppe og et bredt politisk flertal står bag oprettelsen af FGU.
For at vi bedst kan forfølge de spændende visioner, vil vi i de kommende år invitere alle involverede aktører til dialog om, hvordan vi bedst udvikler FGU. Hvordan vi i fællesskab bygger netop den hovedvej, som gør den afgørende forskel ved at sætte mange flere unges ressourcer i spil – til gavn for den enkelte og til gavn for det danske velfærdssamfund.
Du kan finde den forkortede udgave af kronikken her: https://sn.dk/Debat-/FGU-skal-bygge-en-ny-hovedvej-for-50000-unge/artikel/1352298