Bragt på Altinget.dk den 5. august 2020.
Af Ene Wolfsberg
Direktør, FGU Syd- og Midtfyn
Den 1. august var det præcis et år siden, at snoren blev klippet til en helt ny ungdomsuddannelse med det fornemme formål at bringe flere unge videre i job eller uddannelse.
Den dag blev der skrevet dansk uddannelseshistorie. For lige præcis dén dag åbnede dørene nemlig for de første elever på FGU, den helt nye forberedende grunduddannelse, og de unge fik dermed tre ligeværdige veje efter grundskolen: erhvervsuddannelserne, de gymnasiale uddannelser eller FGU.
Hvis man lavede en businesscase på FGU, ville den dokumentere, at enderne ikke når sammen. For FGU’en har fra dag ét været underfinansieret, og det er en nærmest umulig opgave at nå FGU’ens politiske mål om at halvere antallet af unge under 25 år, der hverken er i job eller uddannelse, hvis økonomien ikke er bæredygtig.
Vi har brug for, at modellen bliver regnet efter og holdt op imod den nye opgave med de ændrede præmisser og mål. Vi fik overdraget medarbejdere, bygninger og flere steder tomme bankbøger fra de afgående skoleformer. Et nyt navn og en stærk intention er ikke nok for, at vi lykkes med de unge. Der skal være en klar sammenhæng med finansieringen af FGU og den ændrede opgave.
FGU’en som konstruktion og en klar målsætning er en genistreg, som jeg gerne vil takke politikerne for. For FGU’en har givet unge mellem 15 og 25 år med brug for at løfte sig nogle faglige niveauer socialt eller personligt en ligeværdig vej videre. Tidligere endte man på produktionsskolen. Nu starter din uddannelsesvej på FGU.
Vi er alle novicer
Samtidig er uddannelsesvejen for de unge gået fra kompliceret til simpel. For FGU har ryddet bordet og samlet en masse tidligere ungdomsforløb for unge under ét og taget det bedste med fra produktionsskolernes 40 års erfaring med læring gennem praksis og VUC’s mangeårige erfaringer med undervisning i almene fag. Vi på FGU er blevet til pionerer i en pædagogik og didaktik, der kombinerer praksis med det boglige. Vi skal være undersøgende på nye måder, hvor vores unge lærer at lære til morgendagens samfund.
Den øvelse giver naturligvis startvanskeligheder, og dem har der været mange af i FGU’ens år ét. For selvfølgelig er det en svær og tidskrævende øvelse at gå på to ben – for på samme tid at skulle skabe en helt ny uddannelse, en helt ny arbejdsplads og en helt ny professionsidentitet for medarbejderne.
Der har været de institutionelle bump: it-systemet, der ikke virker fra starten, nye programmer uden manual og indretning af administrationen med helt ny lovgivning og vilkår. Der har været alle de bump, der kommer, når ”plejer” ikke følger med. Når ikke en eneste procedure er på plads, skal vi huske at takke alle ansatte i FGU-administrationerne. De fortjener en medalje i guld for deres indsats.
Vi er alle sammen novicer i fremtiden. Novicer på FGU, novicer på didaktik, novicer på pædagogik, fordi ingen tidligere har været på FGU. Vi har stået med et hold medarbejdere, hvor ikke alle kom frivilligt med. Det har været en sorg for nogle – både at få en ny arbejdsplads og samtidig en ny opgave.
Vi har set stor udskiftning blandt medarbejdere. Her på FGU Syd- og Midtfyn har vi sagt farvel til 15 medarbejdere ud af 69. Nogle har selv sagt op, og andre er blevet opsagt, og vi har sagt goddag til lige så mange nye medarbejdere.
En begyndende professionsidentitet
Vi er blevet stillet en opgave, som har føltes som et maratonløb uden forberedelse. Startskuddet lød, og vi skulle effektuere straks, men når det overordnet er gået godt her på FGU Syd- og Midtfyn, handler det særligt om, at vi fra dag ét har haft en fælles vision at arbejde ud fra.
Visionen for FGU Syd- og Midtfyn lyder: ”Vi er et fællesskab med høj faglighed og kærlige benspænd, hvor alle er betydningsfulde. Sammen er vi undersøgende på din vej til job og uddannelse i et meningsfuldt liv. Vi er vært for din fremtid”.
Selvfølgelig har vi haft bump på vejen. Det er forventeligt i så stor en omstillingsproces, men vi har hele tiden været enige om det tredje fælles: vores fælles mål. Det har skabt den nødvendige sammenhængskraft i organisationen, og vi er så klar til år to.
Vi er på rette spor, og allerede efter år ét er vi lykkedes med at afslutte elever og sende dem videre til uddannelse og job. Vi er kommet i gang med øget elevinddragelse, og vi kan nu organisere medarbejderne, så de kan bruge deres ressourcer – i starten handlede det primært om bemanding på alle poster.
Vi begynder at lykkes med at lave bindinger mellem elevernes mål, fagene og at få vores undervisning til at træde frem i en helhed. Vi ser tegn på en begyndende professionsidentitet, og vi er lykkedes med at komme frem til et hold af medarbejdere, som gerne vil FGU, hvilket giver mere arbejdsro og stabilitet.
Vi er bestemt ikke i mål med FGU, men vi skal huske hinanden på, at vi har fået fire år af politikerne til at løfte opgaven, og allerede efter et år er vi godt på vej.
Forventninger til år to
På FGU Syd- og Midtfyn har vi mange forventninger til år to. Forventninger til, at vi er stærkt koordinerende på kerneopgaven. Når vi som organisation sætter en tydelig retning, rejser alle ikke i samme tempo, men ingen skal være i tvivl om slutdestinationen. Forventninger om, at vores systemer fungerer understøttende. Forventninger om et stærkt commitment til opgaven.
Nu har vi sagt farvel til det gamle KUU, VUC og produktionsskolerne, og vi har taget det bedste med derfra. Nu skal vi ikke længere snakke om, om FGU nu også er meningsfuld. Vi skal ud over stepperne. Jeg har også en forventning om, at der i år to vil komme en øget mestring hos medarbejderne. At de i højere grad føler et tilhørsforhold til FGU, og at de oplever arbejdet som meningsfuldt.
Derudover har jeg en forventning om, at vi bliver dygtige på overgangsarbejdet. Både når eleverne kommer ind på FGU, og når eleverne går ud af FGU. Her har vi brug for at blive endnu mere koordinerende med Den Kommunale Ungeindsats med hvem vi er gensidigt forbundne og afhængige.
Vi skal sammen med KUI i gang med at lave modige prøvehandlinger. Målgruppen til FGU er så mangfoldig og kan ikke beskrives i kvalitative data. De kommer med hver deres grund til at starte på FGU, og sammen skal vi skabe lige så mange muligheder for, at de bliver kvalificerede, selvbestemmende mennesker med en klar retning og en åben dør.
Jeg har også en forventning om, at vores landspolitikere genbesøger FGU som en businesscase og finder en løsning på problematikken omkring finansiering og bygningsmassen.
Min opgave vil vedblivende være – med følgeskab af mine medarbejdere – at holde FGU-faklen højt hævet og sikre, at den aldrig slukkes. Den skal kunne tåle modstand, bump og sidevind, men vi skal kæmpe for at indfri intentionen med FGU: at alle unge i dette land skal have en uddannelse, der gør dem livsduelige og i stand til at leve et godt og meningsfuldt liv.