Vi skal insistere på, at de unge lykkes

En aftale om den forberedende grunduddannelse (FGU) i kølvandet på seneste finanslovsudspil giver på sigt ro til arbejdet med at sikre unge uden ungdomsuddannelse og job de bedst mulige og målrettede uddannelsestilbud. Men der skal fortsat investeres i at give de unge tid og støtte til at finde deres vej – for deres og samfundets skyld.

Hanne Fischer

Klumme i Vejlederen 1. december 2022 af Hanne Fischer, formand for Direktør- og Rektorkollegiet for FGU-institutioner

Længe har det været et samfundsmæssigt hovedbrud, hvordan vi bedst muligt hjælper de omkring 45.000 unge uden ungdomsuddannelse eller job godt videre. Med reformen om den forberedende grunduddannelse (FGU) i 2017 blev de første trædesten lagt til en ny hovedvej for en stor del af den gruppe af unge, der har brug for at gå andre ruter end de gængse for at finde fodfæste i samfundet.

Senest er der på baggrund af regeringens finanslovsudspil indgået en politisk aftale, der sikrer FGU-institutionerne samlet 190,2 mio. kroner i 2022 og 2023. Pengene falder på et knastørt sted. De skal være med til på sigt at rette op på den økonomiske konstruktionsfejl, som FGU er født med, og bidrage til at sikre driften og udviklingen af vores skoler til gavn for de unge.

Der har længe været et behov for ro i økonomien på både den korte og den lange bane, som blandt andet er udtrykt i FGU Danmarks 19 anbefalinger til bæredygtige FGU-institutioner fra foråret. Anbefalinger, som politikerne synes at have lyttet til og som vi arbejder videre med i FGU.

Vi er kommet langt, siden vi slog dørene op til skolerne første gang i august 2019: Trivslen blandt eleverne er generelt høj og vi kan se, at de i unge i vid udstrækning kommer godt videre fra FGU. Nyeste tal fra Børne- og undervisningsministeriet viser, at 43 procent af eleverne på FGU på landsplan er i gang med en uddannelse eller i arbejde fire måneder efter, de har afsluttet et FGU-forløb. Langt de fleste af dem (29 procent) er videre på en ungdomsuddannelse, heraf størstedelen på en erhvervsuddannelse. Det er meget positive tal, ikke mindst taget i betragtning, at de unge på FGU er en mangfoldig gruppe og mere udfordret både socialt og fagligt end andre unge uden uddannelse og job. Fx tegner vores egne opgørelser et billede af, at omkring en tredjedel af de unge på FGU lever med ordblindhed. Vi har altså med en gruppe af unge at gøre, som på flere fronter har brug for massiv støtte.

Hold fast og hold sammen

Både ledere og medarbejdere tror på, at FGU – som den er tænkt – er det et bedre uddannelsestilbud end de tidligere. Men der skal holdes fast og holdes sammen både politisk og på tværs af systemet om den enkelte unge for at få implementeringen af reformen helt i mål. Til størst mulig gavn for flest muligt af de unge i målgruppen og for samfundet.

FGU er med sit sigte mod erhvervsuddannelserne et vigtigt bidrag til at dæmme op for en dyster prognose fra Arbejdernes Erhvervsråd (AE) om, at Danmark i 2023 vil mangle næsten 100.000 faglærte. Rådets udregninger viser også, at det vil give et varigt løft af beskæftigelsen, velstanden og de offentlige finanser, hvis vi årligt løfter for eksempel 2.000 flere fra ufaglært til faglært. På sigt kommer 13.000 flere i beskæftigelse og de offentlige finanser styrkes med tre milliarder kroner.

Samtidig ser vi i samfundet en tendens til en ny form for udsathed, som gør livet endnu sværere for en bredere gruppe af unge. Center for Ungdomsforskning (CeFU) redegør i en ny publikation for, hvordan unges trivsel presses af højt tempo, særligt i uddannelsessystemet, for ensidigt fokus på præstation (fx karakterer) og et oplevet pres, der vendes indad.

Alle disse unge fortjener, at vi tager dem alvorligt og gør en indsats for at støtte og styrke deres trivsel og ruste dem til at tage næste skridt i livet. Blandt andet med uddannelser tæt på i fysiske rammer, der signalerer, at vi vil dem som samfund. Og mindst lige så afgørende: Skræddersyede, fleksible uddannelsestilbud, hvor de unge kan bevæge sig mod uddannelse og job ad den vej og i den fart, der passer til den enkelte. Det kan gøre en kæmpe forskel.

Som en tidligere elev på FGU siger:

“Det, at jeg tog tingene i mit eget tempo, kan man godt se som et nederlag. Men i dag er jeg lettet og føler mig privilegeret over, at jeg har været de rigtige steder på de rigtige tidspunkter. Jeg har fået mod på og lyst til at tage reelt ansvar for min egen uddannelse.”

De unges røde tråd

Afgørende for at få nuværende og kommende generationer af unge til at lykkes er, at vi på tværs i uddannelsessystemet står sammen om at skabe en rød tråd for den unge fra grundskole, til FGU og videre til ungdomsuddannelse eller job. Ikke mindst spiller det gode samarbejde og den tætte dialog både på FGU på tværs i vejledningen og støtten af den enkelte unge en vigtig rolle. Det gælder både i forhold til grundskoler, ungdomsuddannelser og virksomheder.

Som en elev på en af vores skoler udtrykker det:

“Det er fantastisk at have så mange omkring mig, der kan give et lille ekstra skub og hjælpe med at se muligheder. Det er vildt, at der er så mange på én gang, der vil mig.”

FGU-reformen er et modigt og rigtig valg. Vi skal insistere på at lykkes med den. Vi skal i fællesskab insistere på, at de unge, der har behov for at gå mere snoede veje til uddannelse og job, lykkes. Kan vi det, så er der god grobund for, at vi sammen også lykkes med at gøre en forskel for bredere målgrupper og kommende generationer af unge – og samfundet som helhed.