Bragt på Altinget.dk den 25. juni 2020
”Politikerne har bestilt en Mercedes, men vil kun betale for en brugt cykel.”
Sådan lyder konklusionen fra Lone Hansen, rektor på FGU Hovedstaden og næstformand i FGU Danmarks direktør- og rektorkollegium.
I en ny regnskabsanalyse har hun og FGU Danmark kigget på FGU-institutioners første regnskaber, og her er minusserne ikke til at overse.
Fra 1. august til 31. december 2019 opererede 18 af 27 institutioner med et underskud.
Samlet set havde sektoren et underskud i perioden på 46 millioner kroner.
Med en omsætning på 715 millioner kroner, giver det en gennemsnitlig underskudsgrad på 6 procent, hvilket ifølge FGU Danmark er alt for højt.
Brug for op til en milliard
Årsagen til underskuddene skal blandt andet findes i etableringsomkostningerne for den nye uddannelse, står der i regnskabsanalysen.
De helt store økonomiske problemer relaterer sig til institutionernes bygninger, forklarer Lone Hansen.
De er nemlig for dyre, for dårlige og truer direkte uddannelsens fremtid, mener hun.
”Jeg kommer fra erhvervsskolesektoren, som holder en rimelig høj standard. Jeg ved, at gymnasierne og VUC’erne holder en høj standard. De ligger langt over det niveau, man ser i FGU-sektoren.”
”Der er overdraget bygninger med skimmelsvamp, utidssvarende og nedslidte lokaler m.m. Enkelte FGU’er har de fedeste bygninger, men der er flere med en dårlig standard,” siger Lone Hansen.
Hvis FGU-institutionerne skal løfte deres bygningsstandard op på et niveau, der matcher de andre sektorers, så vil det ifølge Lone Hansen kræve investeringer på mellem en halv og en hel milliard kroner.
Pengene skal blandt andet gå til ejendomskøb, ombygninger og renoveringer.
”Rigtig mange af os kommer til at knække halsen på bygningsområdet. Man kan simpelthen ikke leve op til kravene i lovgivningen, hvis ikke der er penge til at gøre det for,” siger hun.
En taskforce
Da FGU blev vedtaget i 2017, afsatte aftalepartierne en pose såkaldte tilpasningsmidler.
For 38,9 millioner kroner i 2019 og 75,9 millioner kroner i 2020 kunne institutionerne således blandt andet søge om støtte til it-systemer, revisorudgifter og bygningsrådgivning.
Det har imidlertid vist sig at være alt, alt for lidt.
Ifølge FGU Danmark har institutionerne i år ansøgt om tilpasningsmidler for 300 millioner kroner.
Herunder 181,1 millioner kroner alene til bygningstilpasninger.
Lone Hansen håber nu, at Christiansborg vil igangsætte en grundig analyse af bygningsområdet.
”Man er nødt til at lave en taskforce, som ser på alle institutioners kvadratmetre, elevtal, beliggenhed, kvadratmeterpriser, vedligeholdelsesstand, egnethed til deres opgave etc. Vi stiller ikke med en lang ønskeliste. Vi forestiller os ikke fri leg, fest og guld i hoftehøjde. Vi vil bare have en seriøs gennemgang.”
Det handler om at få institutionerne ud af en ”ond cirkel”, siger Lone Hansen.
”Med de store underskud bliver vores likviditet presset. Det gør igen, at vi får sværere ved at købe eller investere i noget – hvad enten det er udvikling af vores udbud, pædagogik eller mursten. Det bider sig selv i halen.”
Opbakning fra Borgen
På Christiansborg er beskeden fra FGU Danmark allerede noteret med stor alvor.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ikke haft ”mulighed” for at svare på Altingets spørgsmål om sagen, men hos flere af ordførerne er meldingen ganske klar:
FGU har brug for en ekstra hånd.
SF’s Jacob Mark fortæller, at han netop derfor havde FGU med til forhandlingerne om sidste uges store genopretningspakke.
“FGU mangler penge. Det gælder både til den almindelige drift, men især også i forhold til bygningsmassen, som har et kæmpe efterslæb.”
“Jeg har ikke fortalt det til nogen før, men vi havde det faktisk med til forhandlingerne om den økonomiske genopretningspakke. Vi ville sætte penge af til FGU og sætte gang i byggeriet. Det lykkedes ikke i denne omgang, men det er noget, vi kommer til at tage op igen,” siger han.
Ifølge Jacob Mark foreslog SF konkret at sætte 200 millioner kroner af til bygningstilpasning – svarende nogenlunde til de 181,1 millioner kroner, institutionerne har søgt om i år.
“Et skud i tågen”
Ordførerne for Dansk Folkeparti og Radikale ser tilsvarende et behov for politisk handling.
”Der ligger en opgave foran os. Tallene skal selvfølgelig kvalificeres, men det står klart, at vi er nødt til at få set på det,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).
Radikales Anne Sophie Callesen stemmer i:
”Det ser rimelig alvorligt ud. Det er en uddannelse, som vi ikke har råd til at mislykkes med. De siger selv, at den har været underfinansieret, og det må man nok sige ja til. Det har selvfølgelig været en svær opstart, men der skal i min optik findes flere midler til FGU.”
Jens Henrik Thulesen Dahl var tæt på processen, da FGU blev født under den tidligere VLAK-regering i 2017.
Han mener, det var svært at forudse, hvilke økonomiske behov institutionerne præcis ville stå med.
”FGU Danmark kan sagtens have ret i, at der har været for få penge til at etablere uddannelsen. Det var – havde jeg nær sagt – et skud i tågen, da vi sad med det. Vi havde jo ikke prøvet det før.”
Beskrivelsen kan Jacob Mark, der også sad med i 2017, nikke genkendende til:
“På bygningsområdet kiggede vi ind i en sort boks. Vi anede simpelthen ikke, hvad det ville koste, når produktionsskoler og VUC skulle lægges sammen – eller hvilket behov der ville være. Det tror jeg ikke, nogen regering ville kunne have forudset på det tidspunkt. Men det ansvarlige er så til gengæld at kigge på det nu.”