Efter halvandet års arbejde er Trivselskommissionen klar med 35 anbefalinger, som skal bidrage til, at børn og unge får bedre forudsætninger for at trives og leve gode børne- og ungeliv.
FGU Danmark hæfter sig især ved Trivselskommissionens anbefaling om, at der skal skabes et nyt og mere nuanceret sprog for trivsel, hvor trivsel og mistrivsel ikke opstilles som modsætninger.
Trivselskommissionens anbefalinger
De 35 anbefalinger er inddelt under otte temaer, som omfatter:
- Nyt sprog for trivsel
- Et balanceret digitalt liv
- Karakterdannelse og myndiggørelse
- En tidssvarende pædagogisk praksis
- Fællesskaber i fritiden
- Krop og bevægelse
- Tidlig og rettidig indsats
- Forældreskab anno 2025
Trivselskommissionens definition af trivsel
Man trives, når man overordnet set er glad for sit liv. Man trives, når man kan udvikle sig, udfolde sine evner samt indgå i og bidrage til fællesskaber. Man kan trives, selvom man oplever perioder med modgang og udfordringer. Det afgørende er, at man kan håndtere sådanne perioder.
Trivsel er en kerneopgave for FGU
Trivsel er et af de tre retningsgivende mål for Forberedende Grunduddannelse (FGU), og arbejdet med elevernes trivsel er derfor en helt central del af kerneopgaven for FGU-institutionerne. Mange af eleverne på FGU kommer med dårlige skoleerfaringer, og en sundhedsprofil af FGU-eleverne viser, at en stor del af eleverne har lav livstilfredshed, et lavt mentalt velbefindende og psykiske udfordringer. Det til trods oplever eleverne høj trivsel i deres FGU-forløb.
Vi hilser Trivselskommissionens markante stemme i trivselsdebatten velkommen, og vi håber den kan være med til at nuancere debatten og sproget omkring trivsel og mistrivsel, så det ikke bliver enten/eller. Det er en vigtig del af arbejdet med trivsel på FGU-institutionerne, hvor vi arbejder 360 grader om eleven for netop at gøre dem i stand til at håndtere perioder med modgang og udfordringer. Det gør vi samtidig med, vi har fokus på at tage hånd om de børn og unge, som har specialpædagogiske behov.
Pernille Beckmann, formand for FGU Danmark
En tidssvarende pædagogisk praksis med stærke fællesskaber
Når man spørger FGU-eleverne, hvad der har positiv betydning for deres trivsel, så peger de på, at lærerne møder eleverne med forståelse, nysgerrighed og forventninger, at FGU er et trygt og inkluderende fællesskab, fraværet af mobning samt muligheden for at prøve sig selv af i forskellige kontekster og undervisningssituationer.
Det peger ind i flere af kommissionens anbefalinger.
Særligt peger det ind i betydningen af, at medarbejderne er klædt på til at ramme og rumme de unge gennem en stærk pædagogisk praksis, som skaber rum for stærke fællesskaber. Her peger kommissionen bl.a. på, at der er behov for en tidssvarende pædagogisk praksis, fokus på digital dannelse og trygge ungefællesskaber både i skolen og i fritiden for at styrke børn og unges trivsel.
Ord skaber virkelighed, og nyt sprog læres ved at tale sammen og tilføre og tilbyde nye sprogbegreber om livet fra livet. Jeg er helt enig med Trivselskommissionen i, at vi skal tale om trivsel og mistrivsel med flere nuancer. I FGU arbejder vi målrettet og dedikeret med elevernes trivsel, og vi gør det især gennem stærke og mangfoldige fællesskaber, hvor vi ser eleverne, som de er, hvilket styrker autonomien hos dem samtidig med, at de oplever at være en vigtig del af fællesskabet.
Ene Wolfsberg, direktør for FGU Syd- og Midtfyn, formand for FGU Danmarks pædagogiske udvalg og medlem af CeFUs bestyrelse.
Det er ikke en selvfølgelighed at forståelsen af og tilgangen til arbejdet med trivsel og fællesskaber er den samme i FGU og de øvrige uddannelser. Trivselskommissionen peger bl.a. på, at der er behov for at styrke den digitale dannelse, tilgangen til prøver, karakterer mv. som elementer i elevernes trivsel. I den forbindelse håber FGU Danmark, at man vil udnytte, at folkeskolens læreplaner, FGU’s læreplaner og fagbilag og indholdet i den nye epx skal justeres og udvikles over de kommende år, så der sikres en sammenhæng på tværs.
Trivselskommissionen peger også på, at de nationale trivselsmålinger bør revideres og at målingerne primært skal anvendes som et ledelsesmæssigt værktøj. FGU-institutionerne har længe ønsket i højere grad at følge elevernes trivsel gennem mikromålinger, så målingerne med det samme kan omsættes i en pædagogisk og didaktisk indsats. Det vil samtidig kunne forebygge og understøtte en mere systematisk opsporing af unge i risiko for mistrivsel og bidrage til en mindre stigmatisering af de unge
FGU Danmark ser frem til at dykke ned i Trivselskommissionens anbefalinger og være med til det fortsatte arbejde for at styrke børn og unges trivsel.