FGU-elever kan nu ansøge om at få et kulturpas og få adgang til fællesskabende aktiviteter

Fra i denne uge kan unge få et kulturpas i hånden og komme ud og opleve kultur-, idræts- og foreningslivets fællesskaber.

Kulturpasset er et initiativ, der er blevet indgået af regeringen og flere politiske partier med det formål at støtte unge mellem 15 og 24 år uden uddannelse og job samt elever på FGU. Kulturpasset giver mulighed for at få adgang til kulturelle- og idrætsaktiviteter og bidrage til, at hjælpe de unge med at blive del af nye fællesskaber og forbedre deres trivsel.

Med et kulturpas kan FGU-elever tage til koncert, gå i biografen, starte til en sportsgren eller dyrke en aktivitet de allerede kender. Mulighederne er virkelig mange. Kulturpasset understøtter FGU institutionernes store arbejde med at sikre en god trivsel og udvikling for de unge på FGU gennem bl.a. fællesskabende aktiviteter.

Der er nedsat et partnerskab, som Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Dansk Kulturliv står i spidsen for. Partnerskabet skal bl.a. skabe løbende understøttende indsatser og derved sikre, at så mange unge som muligt for adgang og derved glæde af kulturpasset.

FGU Danmark og elevforeningen Modstrøm er inviteret med til at deltage i partnerskabet.

FGU Danmark vil løbende følge kulturpasset og være et omdrejningspunkt for at dele erfaringerne med kulturpasset.

Ansøg om kulturpas

Her kan du ansøge om kulturpas.

Oversigt over steder med kulturpas

Her kan du se, hvor du kan bruge dit kulturpas

Kulturministeriets pressemeddelelse

Her kan du læse Kulturministeriets pressemeddelelse om lancering af kulturpas

Scroll to Top