Internationale aktiviteter
Elever, pædagogisk personale, lærere og ledere i FGU har mulighed for at deltage i europæiske og nordiske uddannelsesprogrammer, der giver tilskud til international mobilitet og samarbejde om læring og uddannelse.
Erasmus+
Erasmus+ giver støtte til rejse, ophold og FGU-skolens administration i forbindelse med planlægning af elevophold på en partnerskole eller i en virksomhed i udlandet. Rejse og ophold for medfølgende lærere samt ekstra støtte til elever med særlige behov er også dækket af Erasmus+.
Nordplus
Nordisk Ministerråds mobilitets- og netværksprogram for uddannelsesområdet tilbyder økonomisk støtte til blandt andet udveksling af elever og undervisere samt til netværk og samarbejdsprojekter i Norden og de baltiske lande.
Interreg Europe
Interreg Europes formål er at gennemføre politikker og programmer for regional udvikling i EU. Interreg Europe opererer på to forskellige måder ved enten at støtte offentlige organisationers samarbejde over en kortere periode eller ved at etablere netværk med henblik på vidensdeling til brug for den politiske proces.
Inspiration og værktøjer
eTwinning
I eTwinning kan lærere arrangere og afvikle on-site og online aktiviteter med deres elever sammen med kolleger fra lande i Erasmus+-programmet.
Euroguidance
Euroguidance er et europæisk netværk for vejledere, som tilbyder information om vejledningssystemer i Europa for at bidrage til udvikling af netværk, samarbejde og mobilitet.
Europass
Europass er en digital platform til europæiske borgere, hvor man kan gemme og dele sine oplysninger, som er relevante for uddannelse og karriere. På hjemmesiden kan man oprette et europæisk CV, få jobopslag baseret på sine kompetencer og søge jobs i hele Europa.
Udlandsguide
Uddannelses- og Forskningsministeriet har lavet en udlandsguide, som kan understøtte vejledere, der vejleder unge om ophold i udlandet.
Eksempler på og erfaringer fra Erasmus+ projekter på FGU
FGU Trekanten
Her kan du læse om FGU Trekantens samarbejde med en spansk skole. Artiklen er skrevet af en af de spanske udvekslingsstudenter, som besøgte FGU Trekanten gennem Erasmus+.
FGU Midt- og Østsjælland
Her kan du læse om nogle af FGU Midt- og Østsjællands aktiviteter gennem Erasmus+.
FGU Vestegnen
Her kan du læse om FGU Vestegnens Erasmus+projekt “The EUUnique Side”, der har fokus på at styrke elever og læreres digitale og sproglige kompetencer i samarbejde med skoler fra Kroatien, Rumænien og Portugal.