Maj måned er lig med årsmøde i FGU Danmark. I år var maj måned samtidig lig med igangværende regeringsforhandlinger, og selvom der derfor er mange politiske udeståender, ændrer det ikke på FGU’s kerneopgave – at sikre stærke FGU-tilbud og et sammenhængende uddannelseslandskab for de unge.
I dette arbejde spiller samarbejdet med grundskolen en helt afgørende rolle, og derfor satte årsmødet et særligt fokus på, hvordan vi i fællesskab kan styrke indsatsen og samarbejdet mellem grundskolen og FGU om de unge gennem både politiske perspektiver, faglige oplæg og konkrete erfaringer fra praksis.
FGU virker
Årsmødet blev skudt i gang af chefanalytiker Troels Lund Jensen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet), som gav deltagerne et alvorligt, men vigtigt indblik i de udfordringer mange unge står overfor allerede i folkeskolen og gruppen af unge uden uddannelse og job:
- Ca. hver 9. elev i den almene folkeskole består ikke dansk og matematik.
- Ca. hver fjerde elev i den almene folkeskole har et støttebehov. Ca. 7,5 pct. får ikke støtten.
- I størstedelen af landet er andelen af unge uden job og uddannelse steget siden 2019, hvor man satte den nye uddannelsespolitiske målsætning om, at andelen skulle være halveret i 2030.
- Der er en stor overrepræsentation af anbragte unge, unge som har været sigtet, unge med diagnoser, herunder psykiske og som har tidlige underretninger fra fagprofessionelle i gruppen af unge uden uddannelse og job.
- Der er store kommunale forskelle i brugen af FGU – også på tværs af ellers sammenlignelige kommuner.
Alt dette viser et tydeligt behov for at investere i de unge. Og her var budskabet klart – FGU er etableret til netop at gribe og hjælpe de unge godt videre, og FGU bør anvendes i langt højere grad.
FGU virker – I gør det rigtigt godt. I lykkes med at lave et tilbud for de her unge og I er en institution for dem, vi gerne vil hjælpe. Og det gør I. Mere end syv ud af 10, der fuldfører FGU er i gang med en uddannelse eller beskæftigelse både et og tre år efter FGU.
Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Vi bliver ikke introduceret til FGU i folkeskolen”
Men hvordan ser grundskoleaktørerne på samarbejdet med FGU? Det gav Niels Jørgen Jensen, næstformand i Danmarks Lærerforening, Samson Paepke, næstformand i Danske Skoleelever og Regitze Spenner, formand i Skole og Forældre sine perspektiver på i en paneldebat ledet af FGU Danmarks faste årsmødemoderator Tine Gøtzsche.
Her blev det tydeligt, at mange unge og forældre fortsat har begrænset kendskab til FGU, og at fortællingen om FGU stadig præges af fordomme og uddannelsessnobberi. Her er det en stor udfordring, at mange unge ikke møder FGU i vejledningen i grundskolen, da de unge oftest ikke bliver introduceret til FGU, medmindre de selv opsøger viden om det.
Paneldeltagerne efterlyste blandt andet:
- Et tættere samarbejde mellem lærere og vejledere i grundskolen og FGU
- Større synlighed omkring de mange muligheder FGU åbner for de unge både til unge og forældre
- Et opgør med forestillingen om, at alle unge skal følge den samme vej gennem uddannelsessystemet. FGU er ikke en sidste udvej, men er en anden vej og kan være en ny start for unge.
Debatten blev afsluttet med panelets gode råd til, hvad FGU kan gøre for at styrke samarbejdet med grundskolen.
Bliv ved med at vise de gode resultater. Udnyt, at der må sidde 1-2 erhvervsrepræsentanter i skolebestyrelserne – det kunne godt være en fra FGU.
Regitze Spenner, formand for Skole og Forældre
Få jeres elever ud at fortælle om FGU på folkeskolerne.
Samson Paepke, næstformand i Danske Skoleelever
Inviter lærerteams på besøg på jeres skole.
Niels Jørgen Jensen, næstformand i Danmarks Lærerforening
Et styrket samspil med og introduktion af FGU i grundskolen er netop et af de 26 råd, som FGU-rejseholdet offentliggjorde i slutningen af 2025. Rådene er udarbejdet af Per B. Christensen, opmand til FGU-reformen og epx-reformen og Claus Svold, tidligere børne- og ungedirektør i Vejle Kommune, som gennem en årrække har besøgt størstedelen af landets kommuner og FGU-institutioner for at drøfte samarbejdet.
Claus Svold gav sine perspektiver på samarbejdet som afsæt for en dialog i salen om, hvordan vi får omsat de mange erfaringer og råd til praksis i samarbejdet. Her pegede Claus og forsamlingen bl.a. på
- behovet for ekstra støtte og ressourcer fra kommunerne til de unge i FGU’s målgruppe
- udbredelsen af kendskabet til FGU i grundskolen og ikke mindst
- at sikre en ensartet økonomi på tværs af FGU og ungdomsuddannelserne, så økonomien ikke bliver styrende for, hvilket tilbud de unge får.
Skolevægring er et turbulent og stort problem
Som AE-rådet indledte årsmødet med at fortælle, kommer en stor del fra folkeskolen med faglige, personlige og sociale udfordringer, herunder langvarigt skolefravær. Det har stor betydning for, hvordan FGU-institutionerne tager imod og arbejder med de unge.
Årsmødet første dag blev rundet af med en personlig og stærk fortælling om konsekvenserne af langvarigt skolefravær ved journalist Jens Langhorn, som delte erfaringer som far til børn med skolevægring og som bagmand til DR-serien Skolens tabte børn. Oplægget understregede betydning af stabile relationer, tid, fællesskaber og pædagogiske miljøer, hvor unge kan genopbygge troen på sig selv og sine muligheder.
Det er vildt, hvor mange ringe i vandet skolefravær giver. Det er et turbulent problem, som rammer så mange områder i vores samfund, så det er svært at se en entydig løsning. Det er en voldsom oplevelse for børnene at skulle igennem systemet for at få hjælp. Når børnene er igennem så mange instanser og voksne, er det ikke mærkeligt at de bliver mistroiske overfor, at de voksne rent faktisk vil hjælpe. De er nødt til at have stabile voksne, de kan opbygge en autentisk relation til. Det er en opgave FGU I løser på FGU.
Jens Langhorn, journalist
FGU og koblingen til FGU, det gode bestyrelsesarbejde og samarbejdet mellem grundskolen og FGU
De gode samtaler om samarbejdet i og omkring FGU fortsatte på årsmødets anden dag, hvor gæsterne deltog i workshopper med fokus på FGU og koblingen til FGU, det gode bestyrelsesarbejde og samarbejdet mellem grundskolen og FGU.
I workshoppen om FGU og koblingen til epx gav Stefan Herman, direktør i LIFE-Fonden og formand for FGU-ekspertgruppen, sine perspektiver på den kommende epx og de mange intentioner, der er for uddannelsen. Og hans budskab var klart – FGU har erfaringer og kompetencer, som resten af uddannelsessektoren kan lære af:
FGU ikke er epx’ens lillebror, men faktisk dens fædrene og mødrene ophav. For man skal forstå, at FGU i sin grundtanke etablerer, hvad essensen i epx er.
Stefan Herman, direktør for LIFE-fonden
I workshoppen om det gode bestyrelsesarbejde gav Emil Herskind, partner i Bridge Consulting, og Selma Bolø, FGU-konsulent i FGU-elev-foreningen Modstrøm, viden og redskaber til, hvordan de lokale FGU-bestyrelser kan understøtte udviklingen af FGU-institutionerne i tæt samspil med ledelsen og hvordan bestyrelserne kan inddrage elevrepræsentanternes vigtige perspektiver på bedst mulig vis. Emil Herskind pegede bl.a. på de fem vigtigste udfordringsbilleder for FGU lige nu, som bestyrelsen bør arbejde med:
- Økonomi – er den i balance og har bestyrelsen et risikobillede, når man kigger ud i årene?
- Elevresultater – ved vi, hvad der sker med vores elever efter FGU og bruger vi den viden i vores løbende arbejde
- Kapacitet – har vi den rette kapacitet, de rigtige værksteder og kompetencer og er det i balance
- Partnerskaber – har vi de rigtige og bruger vi dem godt nok?
- Fremtid – hvad er planen for vores FGU i fremtiden?
De havde begge to anbefalinger med til bestyrelsesarbejdet:
Emil Herskind anbefalede bl.a., at bestyrelserne sikrer sig, at de er enige om afsættet inden de begynder at tage om mål. Ellers risikerer man at skabe svage transformationer. Selma Bolø anbefalede, at bestyrelserne bygger dagsordenerne op med de mest elevrelevante punkter først, at dagsordenenerne gennemgås med elevrepræsentanterne forud for møderne, at mødedatoer meldes ud til eleverne i god tid og at man er opmærksom på at gøre sproget på møderne så elevvenligt som muligt.
I workshoppen om samarbejdet mellem grundskolen og FGU gav Johnny Svenné Olsen og Anette From, hhv. direktør og skoleleder på FGU Sønderjylland konkrete eksempler på, hvordan de samarbejder med grundskolen, herunder om brobygning, overgange ind i FGU for ordinære folkeskoleelever og specialskoleelever og juniormesterlære.
Nu handler det om at få det folkelige gennembrud
Årsmødet blev rundet af med en status på den politiske situation ved politisk kommentator Søs Marie Serup, som visualiserede de igangværende politiske kampe og forhandlinger med et spil Uno med 12 kort – nogle i røde, nogle i blå og nogle i skift farve. En situation som kan gøre det sværere at få politisk indflydelse. Søs Marie Serup slog dog fast, at FGU-sektoren er superpopulær på Christiansborg, og derfor handler det fra hendes perspektiv nu for FGU om at få det folkelige gennembrud.
Nu handler det for jer om at få gennembruddet i folkelig forstand for i har den politisk. I skal være modige og I skal turde gå ud i debatten. Det er et spændende, men også risikofyldt sted at stå.
Søs Marie Serup, politisk kommentator
Det satte et fint punktum for årsmødet, hvor der gennem begge dage var en klar fælles ambition om at styrke samarbejdet om de unge og samtidig sætte en stærkere og mere nuanceret fortælling om FGU på dagsordenen.
Tak til alle som deltog i og bidrog til årsmødet. Vi glæder os til næste år, hvor FGU Danmarks årsmøde afholdes den 19. – 20. maj 2027.