FGU-institutionerne er statsfinansierede selvejende institutioner. Det betyder, at institutionerne er selvstændige juridiske enheder med forpligtelser og rettigheder. Det betyder samtidig, at institutionernes er en del af den offentlige forvaltning og omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Selvejemodellen er baseret på tre grundprincipper:

• Rammestyring og statslige tilskudsfinansiering
• Selvforvaltning
• Centralt fastsatte mål

Selveje giver institutionerne store frihedsgrader i forvaltningen af opgaverne, men pålægger samtidig institutionerne et ansvar for at realisere de uddannelses- og institutionspolitiske målsætninger inden for de fastsatte rammer.

Selvforvaltningen på FGU kan kort beskrives ud fra følgende tre karakteristika:

• Institutionen har en adskilt formue fra ministeriet
• Institutionen ledes af en selvstændig og uafhængig bestyrelse
• Institutionen har en vedtægt, som beskriver formålet for institutionen og rammerne for dens virksomhed

Børne- og Undervisningsministeriet fastsætter centrale mål for og styring af eksempelvis uddannelsens indhold og tilrettelæggelse, prøveaflæggelse og censur samt evaluering og decentral kvalitetssikring. Derudover bestemmer ministeriet rammerne for de selvejende institutioners virksomhed og uddannelsens finansiering, herunder regnskabsaflæggelse og rapportering. Endelig bestemmes en del af de samlede rammevilkår og administrative afgørelser af ministeriet. Det gælder fx de krav, der stilles til institutionernes dokumentation i forbindelse med ministeriets tilsyn.

Tilskud bestemmes ud fra objektive aktivitetsmål (antal årselever) og politisk fastsatte takster.

Dermed kender institutionerne deres økonomiske grundlag ved finansårets start, idet taksterne fastsættes direkte på finansloven. Takstfastsættelsen er dermed uafhængig af den enkelte institutions konkrete udgiftsdispositioner og omkostningsforhold. Institutionerne kan frit disponere over tilskudsmidlerne inden for rammerne af gældende bevillingsregler og i overensstemmelse med de opstillede formål for uddannelserne og for institutionerne.

For FGU-institutionerne består tilskuddene af:

• Grundtilskud
• Taxametertilskud
• Udslusningstilskud
• Tilskud til kombinationsforløb
• Tilskud til afsøgningsforløb
• Tilskud til skoleydelse

Bestyrelserne udgør et centralt led i den samlede styringskæde fra politisk beslutning til implementering og realisering af politiske målsætninger på institutionerne. Det sker i et løbende samarbejde med ministeriet, brancheorganisationer, aftagere, brugere, lokalsamfund m.fl.

Alle interessenter har sammen med institutionerne en fælles interesse i, at institutionerne kan udvikle sig og tilpasse sig skiftende behov for uddannelse i samfundet. I den sammenhæng er institutioner, der modtager offentligt tilskud, underlagt en række krav, herunder lovkrav og målsætninger fra Børne- og Undervisningsministeriet. Det er den enkelte bestyrelses ansvar at orientere sig om og følge disse krav, forventninger og målsætninger.

Børne- og Undervisningsministeriet følger løbende op på institutionernes performance, fx ift. de tre retningsgivende mål, via et statslige kvalitets- og driftstilsyn.

Hvis ministeriet finder, at institutionen ikke efterlever lovens bestemmelser kan ministeren udstede påbud til institutionen om at ændre den pågældende virksomhed. Efterkommer bestyrelsen ikke påbuddet kan ministeren beslutte, at:

• bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren
• bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt

Ministeriet kan pålægge bestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, hvis det konstateres, at kvaliteten af en institutions virke er utilstrækkeligt.

Tilsynsplan

• Tilsynsplan for 2025
• Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med faglig kvalitet

Kommunikation og åbenhed er i sig selv et væsentligt aspekt i god ledelse på strategisk niveau, da det har en stor tillidsskabende betydning i forhold til institutionen.

Det påhviler bestyrelsen at sikre, at alle interessenter har adgang til relevante oplysninger om institutionen. Disse oplysninger er væsentlige forudsætninger for, at institutionens interessenter løbende har mulighed for at forholde sig til institutionen.

Børne- og Undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra institutionerne. Det kan fx dreje sig om informationer om undervisning, elever, personale, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb, aftaler om afsætning af institutionernes produktion og andre aftaler, bestyrelsens medlemmer og institutionens drift i øvrigt.

FGU-institutionerne skal sikre, at relevante oplysninger om uddannelsen og institutionen er tilgængelige på institutionens hjemmeside, så offentligheden hurtigt kan orientere sig og vurdere kvaliteten af undervisningen på institutionen og dens skoler. Det drejer sig fx om information om institutionens vedtægter, bestyrelsens sammensætning, institutionens pædagogiske udgangspunkt, nøgletal mv.

FGU Danmark har udarbejdet en vejledning om krav til indhold på FGU-institutionernes hjemmesider. Du kan finde vejledningen og link til lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne nedenfor.

Lovgivning og vejledning

• Bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.
• Vejledning om krav til indhold på FGU-institutionernes hjemmesider

Som bestyrelse for en selvejende institution er det medlemmernes opgave at varetage og repræsentere institutionens interesse.

Det er bestyrelsen, der har ansvaret for institutionens overordnede ledelse, herunder:

• forvaltning af de statslige tilskud, så de bliver til størst mulig gavn for institutionen ift. uddannelsens formål
• ansættelse og afskedigelse af institutionens ledelse og medarbejdere
• fastsætte retningslinjerne for ledelsens virksomhed
• kan bemyndige direktøren/rektoren til i nærmere bestemt omfang at udøve beføjelser, der er tillagt bestyrelsen
• ansvarlig for, at institutionens vedtægt lever op til de til enhver tid gældende regler

Bestyrelsen fastsætter sin vedtægt og forretningsorden for institutionens ledelse og virke inden for de rammer Børne- og Undervisningsministeriet har fastsat.

Rammerne om institutionens ledelse, ansvar og opgaver reguleres i kapitel 3 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse (retsinformation.dk) samt bekendtgjorte regler, som følger af lovens bemyndigelser.

Bestyrelsens opgaver kan inddeles i de funktioner, som fremgår nedenfor.

Overvågning

• Politiske strømninger
• Økonomi- og samfundsforhold
• Konkurrenter
• Præferencer hos uddannelsessøgende
• Globalisering

Udvikling

• Mission
• Vision
• Mål og strategier
• Målgruppe
• Ressourceindsatser
• Handlingsplaner
• Pædagogiske principper

Beslutninger

• Beslutte konkrete sager
• Afvigelse fra strategien
• Større investeringer
• Bindende investeringer
• Samarbejder

Kontakt

• Ambassadørfunktion
• Kontakt til relevante myndigheder
• Baglandet
• Medlemmer
• Medier
• Pengeinstitut

Kontrol

• Økonomisk rapportering
• Revision
• Forespørgsler/analyser
• Risikostyring
• Nye rapporteringssystemer
• Kvalitetsrapporter

Organisering

• Ledelsessikring
• Ledelsessparing
• Overordnet organisation
• Medarbejderpolitiker

FGU-institutionen skal have en vedtægt, der fastsætter, at bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af institutionen, mens den daglige ledelse varetages af institutionens direktør/rektor.

Vedtægten skal stemme overens med den standardvedtægt, der fremgår af bilag 1 i Bekendtgørelse om standardvedtægt for institutioner for forberedende grunduddannelse.

Vedtægten skal bl.a. redegøre for:

• Institutionens navn og hjemsted
• Bestyrelsens sammensætning og størrelse
• Bestyrelsens habilitet
• Bestyrelsens opgaver og ansvar
• Bestyrelsens arbejde
• Anbringelse af institutionens midler
• Regler om regnskab og revision
• Regler for institutionens nedlæggelse og ophør

En vedtægt eller en vedtægtsændring kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelse på institutionens hjemmeside sammen med datoerne for bestyrelsens vedtagelse eller bestyrelsens og generalforsamlingens vedtagelse i fællesskab, datoen for offentliggørelse af vedtægten på hjemmesiden samt seneste dato for ministeriets godkendelse i det tilfælde, hvor en sådan godkendelse af påkrævet ifølge loven.

Vedtægtsændringer som kun skal godkendes af bestyrelsen

Institutionens bestyrelse har ansvaret for institutionens vedtægt, herunder for at ændringer i vedtægten er i overensstemmelse med lovgivningen for FGU. Vedtægtsændringer kræver som hovedregel ikke godkendelse af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Bestyrelsen er ansvarlig for at påse, at vedtægten i forbindelse med ændringer lever op til nugældende regelsæt og bestyrelsen skal derfor tage udgangspunkt i gældende regler og ikke alene i den vedtægt, der skal ændres.

Vedtægtsændringer, som skal godkendes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

I følgende tilfælde skal en vedtægtsændring godkendes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet:

• Ved oprettelse af en ny institution
• Ved etablering eller ophør af en institutions varetagelse af opgaven som institution for FGU
• Ved fusion af to eller flere institutioner
• Ved spaltning af en institution

Tilsyn med vedtægter

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn med, om institutionernes vedtægter opfylder lovgivningens krav til indhold og offentliggørelse. Hvis tilsynet viser uoverensstemmelser mellem vedtægt og gældende regler, vil styrelsen rette henvendelse til den pågældende institution herom.

Bestyrelsen for i forlængelse af vedtægten ansvar for at fastsætte en forretningsorden for sit virke.

Der er ikke selvstændige krav til, hvad forretningsordenen skal indeholde, men det er vigtigt, at den tager stilling til forretningsgange i bestyrelsesarbejdet, så der er klarhed og der ikke opstår for mange tvivlsspørgsmål løbende i arbejdet.

Minimumsindhold i forretningsorden

Forretningsordenen skal som minimum fastlægge regler om følgende forhold:

• Arbejdsdelingen mellem på den ene side bestyrelsen og den anden side institutionens leder, herunder med regler om muligheder for delegering
• Institutionens administration, herunder regnskabsfunktionen, den interne kontrol, it, organisering og budgettering, samt institutionens løn- og personalepolitik
• Fremskaffelse af oplysninger, der er nødvendige for opfyldelse af bestyrelsens opgaver samt for bestyrelsen drøftelser om bestyrelsens kompetenceprofil
• Opfølgning på planer, interne og eksterne evalueringer, rapporter om institutionens uddannelsesresultater, budgetter, rapporter om institutionens likviditet, aktivitetsudvikling, finansieringsforhold, pengestrømme mv.
• Procedure for og indhold af revisionsprotokol mv.
• Procedure for gennemgang af perioderegnskaber og lign. i løbet af regnskabsåret og vurdering af budgettet og afvigelser herfra
• Procedure for fremskaffelse af det nødvendige grundlag for revision

Tavshedspligt i bestyrelsen er fastlagt i forvaltningslovens kapitel 8 og omfatter sager med: fortrolige oplysninger, fx enkeltpersoners private forhold oplysninger, som er nødvendige at hemmeligholde pga. offentlige eller private interesser.
Inhabilitet for et bestyrelsesmedlem er fastlagt i forvaltningslovens kapitel 2. Man er inhabil i en sag, hvis:

• man har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagen
• en nærtstående har en særlig interesse i sagens udfald
• der i øvrige foreligger omstændigheder, som kan vække tvivl om vedkommendes upartiskhed

Find loven her: Bekendtgørelse af forvaltningsloven

Selvejende institutioner kan tegne en bestyrelsesansvarsforsikring, som dækker bestyrelse og ledelse mod krav, der rejses mod dem i forbindelse med deres hverv som bestyrelsesmedlem og direktør/rektor. Det kan være krav på grund af en aktiv handling såvel som undladelse i forbindelse med deres ledelse af institutionen.

FGU Danmark har udarbejdet et notat om overvejelser ifm. bestyrelsesansvarsforsikring, som kan sendes efter anmodning.

Bestyrelsessammensætningen på institutionerne foregår ud fra fastsatte regler i institutionens vedtægter, hvor paritetsprincippet udfoldes. I det øjeblik et bestyrelsesmedlem er udpeget, arbejder medlemmet for institutionens interesse uafhængigt af særinteresser.

Den enkelte institutions vedtægt bestemmer, hvor mange medlemmer bestyrelsen består af, dog 7, 9 eller 11
medlemmer med stemmeret, jf. standardvedtægten.

Bestyrelsen sammensættes, så følgende i institutionens dækningsområde udpeger udefrakommende medlemmer af bestyrelsen:

• Kommunerne (et eller flere medlemmer)
• Arbejdsmarkedets parter (i ligelig repræsentation)
• Institutioner for erhvervsrettet uddannelse
• 2 medarbejderrepræsentanter, hvoraf det ene medlem har stemmeret
• Elevrådet udpeger en tilforordnet til bestyrelsen

Institutionens direktør/rektor er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Af § 15 i Bekendtgørelse af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse (retsinformation.dk) fremgår også bestemmelser om personer, der ikke kan være medlem af bestyrelsen.

Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have kompetencer, der bidrager til at fremme institutionens aktuelle og fremadrettede virke.

Medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og skal tilsammen have erfaring fra relevante ungdomsuddannelser og arbejdsmarkedet for ufaglært beskæftigelse samt med uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.

Funktionsperioden for FGU-bestyrelserne er 4 år og følger normalt valgperioden for kommuner. Reglerne omkring udpegning findes i §12 i Bekendtgørelse af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse (retsinformation.dk). Derudover fastsætter den enkelte bestyrelse nærmere regler for udpegningen i institutionens vedtægt.

I bestyrelsesarbejdet er tid en væsentlig faktor, og det er derfor afgørende, at bestyrelsen formår at bruge den effektivt – både under og mellem bestyrelsesmøder. Bestyrelsen kan organisere sig med et formandskab eller et forretningsudvalg. Et forretningsudvalg bør nedsættes af praktiske hensyn, da det er vigtigt, at beslutninger træffes i den samlede bestyrelse. Herudover kan nedsættelse af ad hoc udvalg være fremmende og skabe effektivitet i forbindelse med strategisk vigtige projekter – eksempelvis ved direktøransættelse, byggeprojekter mv.

I bestyrelsesarbejdet er tid en væsentlig faktor, og det er derfor afgørende, at bestyrelsen formår at bruge den effektivt – både under og mellem bestyrelsesmøder. Bestyrelsen kan organisere sig med et formandskab eller et forretningsudvalg. Et forretningsudvalg bør nedsættes af praktiske hensyn, da det er vigtigt, at beslutninger træffes i den samlede bestyrelse. Herudover kan nedsættelse af ad hoc udvalg være fremmende og skabe effektivitet i forbindelse med strategisk vigtige projekter – eksempelvis ved direktøransættelse, byggeprojekter mv.

Formandens rolle

• Sætte dagsordenen, stilen og tonen i bestyrelsens arbejde
• Sikre, at bestyrelsen fungerer som et team
• Sikre, at væsentlige beslutning træffes i den samlede bestyrelse
• Aktivere bestyrelsen
• Tilrettelægge og lede bestyrelsesmøder
• Løbende have dialog og sparre med direktør/rektor – herunder gennemføre ledelsesudviklingssamtaler
• Situationsbestemt deltage i de strategiske ledelsesopgaver og den eksterne kommunikation
• Planlægge opkvalificering af bestyrelsesmedlemmer samt introduktion af nye medlemmer
• Sikre at bestyrelsens arbejde evalueres, herunder formandens rolle

Bestyrelsen afholder mindst 4 årlige møder, jf. standardvedtægten. Der skal dog afholdes møde, hvis mindst 2 bestyrelsesmedlemmer fremsætter krav herom.

Bestyrelsen kan beslutte, at institutionen yder særskilt vederlag til bestyrelsens formand, næstformand, medlemmer af forretningsudvalget samt øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Beslutning om at yde vederlag gælder indtil udløbet af valgperioden for de enkelte medlemmer, medmindre bestyrelsen har besluttet noget andet.

Regler for vederlag

Rammerne for vederlag til bestyrelsesmedlemmer er fastlagt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Beløbene PL-reguleres efter lønjusteringsaftalens regler. Find rammerne for vederlag her: Vederlag til bestyrelsesmedlemmer

Undtagelser ift. vederlag

I §2 og §3 i bekendtgørelse om særskilt vederlæggelse af bestyrelsesmedlemmer ved visse uddannelsesinstitutioner på Børne- og Undervisningsministeriets område fremgår en række undtagelser ift. muligheden for vederlæggelse af bestyrelsesmedlemmer. Find undtagelserne her: Bekendtgørelse om særskilt vederlæggelse af bestyrelsesmedlemmer ved visse uddannelsesinstitutioner på Børne- og Undervisningsministeriets område.

Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens direktør/rektor og kan beslutte retningslinjer for skolens øverste ledelsesstruktur.
Direktøren varetager skolens daglige ledelse, mens bestyrelsen varetager ledelsen på strategisk niveau. Grænsedragningen er afgørende for god ledelse på strategisk niveau og god daglig ledelse. Arbejdsdelingen aftales mellem bestyrelse og direktør og nedskrives i en forretningsorden.

Direktøren/rektoren skal følge de retningslinjer, som bestyrelsen fastsætter, og skal til enhver tid sikre, at institutionens juridiske og økonomiske forhold er i orden. Direktøren/rektoren skal holde bestyrelsens formand ajour med institutionens udvikling gennem løbende kontakt. Kontakt mellem direktion og øvrige bestyrelsesmedlemmer bør foregå med bestyrelsesformandens viden.

Bestyrelsen skal overlade varetagelse af institutionens daglige ledelse til den ansatte direktør/rektor. Det vil derfor være værdifuldt for bestyrelsen løbende at rådføre sig med direktøren/rektoren, der deltager i bestyrelsesmøderne, og som har ansvaret for udarbejdelse af oplæg til disse. Bestyrelsen kan ønske at drøfte særligt følsomme dagsordenpunkter eller temaer uden direktørens/rektorens deltagelse.

I forlængelse af bestyrelsens beslutninger har direktøren/rektoren ansvaret for, at:

• ledelsen af hver de skoler, der hører til institutionen, kan sikre den fornødne pædagogiske kvalitet i undervisningen
• uddannelsen tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med gældende regler
• de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige
• bestyrelsens godkendte budget overholdes
• institutionens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinjer
• ledelsen af hver de skoler, der hører til institutionen, kan sikre den fornødne pædagogiske kvalitet i undervisningen

Bestyrelsen er ansvarlig for fastsættelse af direktøren/rektorens løn og lønmodel.

FGU Danmark har udarbejdet et lønværktøj til fastsættelse af direktør/rektorlønninger på FGU-institutionerne, som kan understøtte bestyrelsernes muligheder for fastsættelse af lønninger til direktørerne/rektorerne på de enkelte institutioner. Værktøjer er udarbejdet som en vejledning. Lønsammensætningen afhænger af forskellige parametre såsom kvalifikationer, uddannelsesniveau, institutionskompleksiteten, antal skoler mv.

Ved ansættelse af ny direktør/rektor skal bestyrelsesformanden eller en repræsentant herfor kontakte Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og få et økonomisk råderum, som lønnen skal fastsættes inden for. Råderummet tager også hensyn til institutionens størrelse, antal skoler mv.

På landsplan er der 27 FGU-institutioner med 84 dertilhørende skoler.

Her af de 27 institutioner har et geografisk dækningsområde bestående af 1-8 kommuner.

Det er er Børne- og Undervisningsministeren, der fastsætter det geografiske dækningsområde for institutionen og den geografiske placering af institutionen og tilhørende skoler inden for dækningsområdet.

Reglerne om institutionslandskabet er beskrevet i Kapitel 2 i Bekendtgørelse af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse (retsinformation.dk).

Børne- og Undervisningsministeren fastlægger oprettelse og nedlæggelse af FGU-institutioner og skoler.

Ministeren kan efter høring af institutionens bestyrelse bestemme, at en eksisterende institution skal oprette nye tilhørende skoler, hvis det er hensigtsmæssigt som følge af et konstateret eller forventet behov for et ændret geografisk udbud af FGU. Det samme gør sig gældende i forhold til nedlæggelse af en institution eller en af institutionens tilhørende skoler.

Ministeren kan endvidere pålægge en institution at optage alle en del af de elever, som har påbegyndt FGU på en institution eller skole, som nedlægges. Ministeren kan også ændre andre institutioners dækningsområde, som følge af en nedlæggelse.

Ministeren kan efter høring af institutionens bestyrelse sammenlæge to eller flere institutioner omfattet af loven. Det samme gør sig gældende ift. spaltning af en institution.

Ved sammenlægning fastsætter ministeren et geografisk dækningsområde for den nye, sammenlagt institution og den geografisk placering af institutionen og de tilhørende skoler. I den forbindelse kan ministeren ændre dækningsområdet for andre institutioner. Det samme gør sig gældende ved spaltning af en institution.

This is a placeholder tab content. It is important to have the necessary information in the block, but at this stage, it is just a placeholder to help you visualise how the content is disFGU-institutionernes regnskaber er omfattet af Rigsrevisorloven (retsinformation.dk).

Bestyrelsen og direktøren har ansvar for, at årsrapporten og anden rapportering udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen, gældende standarder og krav. Bestyrelsen kan beslutte at få belyst yderligere områder end det angivne i protokollatet.

Bestyrelsen ansætter og afskediger institutionens revisor samt underretter ministeriet om den valgte revisor og om revisorskift. Bestyrelsen kan tage stilling til, hvorledes dialogen skal føres med revisor.

Bestyrelsen underskriver sammen med direktionen skolens årsregnskab og revisionsprotokol, som det enkelte bestyrelsesmedlem derfor skal gennemlæse og forholde sig til. Bestyrelsen bør sikre sig, at revisor ikke bringes i en dobbeltrolle ved løsning af rådgivningsopgaver for skolen.

Institutionens aktiviteter medfører naturligt risici. Det er væsentligt, at risici identificeres, håndteres og kommunikeres. Derfor skal bestyrelsen sikre en effektiv risikostyring og et effektivt internt kontrolsystem.

Strategi for finansiel risikostyring

I henhold til Bekendtgørelse om optagelse af lån m.v. og om strategi for finansiel risikostyring for institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse, institutioner for erhvervsrettet uddannelse og institutioner for forberedende grunduddannelse (retsinformation.dk) skal FGU-institutionens bestyrelse udarbejde en skriftlig strategi for institutionens finansielle risikostyring.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udarbejdet en skabelon til brug for udarbejdelse af retningslinjer for strategien, som institutionen skal bruge. Der kan findes en vejledning til skabelonen her: Vejledning til brug for udarbejdelse af retningslinjer for en strategi for finansiel risikostyring.

FGU-institutionerne er efter Lov om beskyttelse af whistleblowere forpligtet til at etablere en whistleblowerordning for medarbejdere, hvis institutionen har 50 medarbejdere eller derover.

Børne- og Undervisningsministeriet har som led i et regeringsinitiativ mod seksuel chikane, opfordret til, at institutionerne også etablerer en whistleblowerordning ift. seksuel chikane for elever. Dette er dog ikke et lovkrav.