Ungeløftet

FGU Danmark er national partner i Ungeløftet.

Ungeløftet er et partnerskab, som består af en lang række virksomheder, foreninger, organisationer og alle landets kommuner, som står sammen om at løfte flere unge ind i arbejde, uddannelse og meningsfulde fællesskaber.

Her kan du læse mere om Ungeløftet og hvordan FGU-institutionerne kan spille en vigtig rolle i de lokale partnerskaber i kommunerne.

Hvad er Ungeløftet?

Ungeløftet er et bredt tværgående nationalt partnerskab og tilhørende lokale partnerskaber, som alle landets kommuner har tilsluttet sig ved at søge midler til de to beskæftigelsesrettede indsatser IPS (Individuel Planlagt job med Støtte) og Flere unge skal med. Som del af Ungeløftet har kommunerne dermed forpligtet sig til at samarbejde med både virksomheder og civilsamfund. Partnerskaberne arbejder for at løfte de unge tættere på arbejde eller uddannelse og give dem mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber.

Målgruppen for Ungeløftet er de ca. 45.000 unge, som ikke er i uddannelse eller arbejde.

Det nationale partnerskab består bl.a. af virksomheder, civilsamfundsaktører, arbejdsmarkedets parer, hovedorganisationer, KL og FGU Danamrk. Det nationale partnerskab arbejder for at udbrede og understøtte Ungeløftet både nationalt og lokalt. De lokale partnerskaber etableres og organiseres af landets kommuner, som har modtaget ca. 520 mio. kr. til arbejdet frem til 2035. Ungeløftet er derudover blevet gjort permanent med 150 mio. kr. årligt fra 2026 og frem. Du kan finde en oversigt over fordelingen af tilskud til de enkelte kommuner her:

Brochure om Ungeløftet

Her kan du finde en brochure om Ungeløftet.

Ungeløftet – hjemmeside

Læs mere på Ungeløftets hjemmeside.

Forberedende Grunduddannelses rolle i Ungeløftet

Forberedende Grunduddannelse (FGU) og Ungeløftet har samme formål – at hjælpe unge godt videre i uddannelse og job.

FGU er målrettet unge under 25 år, som endnu ikke er klar til at gå i gang med en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Dette gælder for en stor del af de unge, som er i målgruppen for Ungeløftet.

På den måde giver FGU helt konkrete svar og billeder på, hvad der kan hjælpe de unge videre i uddannelse og job. Derfor er FGU en oplagt samarbejdspartner i realiseringen af Ungeløftet og et naturligt omdrejningspunkt for et endnu tættere samarbejde mellem kommuner, virksomheder og civilsamfund.

FGU-sektoren består af 84 skoler fordelt over hele Danmark, som samarbejder med alle landets kommuner om de unge.

Hvordan kan Forberedende Grunduddannelse bidrage til Ungeløftet?

Som lokalt partnerskab og FGU-institution kan I samarbejde på mange måder i Ungeløftet.

Det første skridt er at skabe kontakten på tværs. Ræk ud til hinanden og afklar samarbejdsmuligheder. Det kan fx være samarbejde om unge, der deltager i forløb under kommunens beskæftigelsesindsatser IPS og Flere unge skal med, hvor FGU kan spille en central rolle. Derudover kan I fx samarbejde om:

  • FGU er en vigtig samarbejdspartner i Ungeløftet for virksomheder, som ønsker at samarbejde om at få flere elever i praktik. Udnyt jeres lokale netværk af virksomheder og gå i dialog om at etablere flere samarbejder med FGU.
  • Gør i fællesskab opmærksomme på FGU som en nøgleaktør i at realisere Ungeløftet – både overfor de unge, virksomheder, civilsamfund, ungdomsklubber, sportsklubber mv.
  • Brug jeres kanaler til at vise, hvordan unge gennem FGU kommer videre i uddannelse, job og fællesskaber.
  • Del erfaringer om stærke samarbejder mellem civilsamfundsaktører og FGU på tværs af FGU-sektoren, kommuner m.fl.

Inspiration

Højskolernes Ungeløftstipendium

Stipendiet er et tilskud til højskoleophold for unge mellem 16-29 år uden for job og uddannelse.

Eksempler på samarbejder i Ungeløftet

Læs mere på Ungeløftets hjemmeside.

Baggrund for Ungeløftet

Scroll to Top