Giv jeres elever mod på frivillighed!

Et fleksibelt frivillighedsforløb til jeres FGU

Trænerakademiet er en landsdækkende kommunal indsats, der udvikler og afprøver forskellige
modeller for, hvordan unge systematisk kan blive introduceret til frivillighed, og derigennem blive
klædt på til at indgå i foreningslivet. Håbet er, at vi på denne måde sammen planter frø, som under
de rette omstændigheder kan spire, blomstre og skabe lyst og mod til at deltage i foreningslivet og
andre frivilligarenaer som ung eller senere i livet.

“Jeg føler lidt, at jeg ikke har tænkt over frivillige som frivillige, før vi havde
det her. Nu kan jeg godt se, hvor meget de egentlig betyder.” – Deltager i Trænerakademiet

Trænerakademiet introducerer unge til frivillighed og foreningsliv gennem øvelser, fællesskab og
erfaringer i praksis. Eleverne træner i at samarbejde, tage ansvar og lave aktiviteter for andre. Med
udgangspunkt i praktiske øvelser, lærer de bl.a. hvorfor det er vigtigt, at turde fejle, hvis man vil
mestre en kompetence, og hvordan vi motiveres forskelligt i en gruppe. Der arbejdes med en
systematisk refleksionspraksis, som giver eleverne perspektiver på deres egen rolle i fællesskaber.
De lærer samtidig om frivillighedens bidrag i lokalmiljøet, og afprøver undervejs frivillige opgaver
på skolen, i lokale institutioner og organisationer.

Trænerakademiet

Se film om Trænerakademiet


Få inspiration fra FGU Tønder

____________________________________________________________________________________________________

Formidles i samarbejde mellem FGU Danmark og Center for Ungdomsstudier, Trænerakademiet

Scroll to Top