Opstart i Den Gamle Byrådssal

Forløbet begyndte 9. december 2025 med et opstartsmøde i Den Gamle Byrådssal i Roskilde, hvor eleverne mødte projektleder Sif Vincent Brunemark og projektkoordinator Cecilie Gyldenkærne fra Lysfesten. Eleverne blev introduceret til festivalen, de øvrige kunstnere og til deres egen placering på kulturstrøget nær Roskilde Domkirke.

De fik samtidig indblik i de mange praktiske forhold bag en offentlig begivenhed lige fra sikkerhed og myndighedskrav til rollen som vært for eget kunstværk og medvært for Lysfestens helhed. Dagen sluttede med en gåtur langs kulturstrøget og drøftelser af, hvordan matematik og naturfag konkret skulle bringes i spil i projektet. Allerede her stod det klart for eleverne, at deres arbejde med lysværkerne ville indgå i en større sammenhæng. Med de forventede 5.000 besøgende ville elevernes lysværker blive en del af en stor, virkelig begivenhed i deres lokalmiljø, og matematik og naturfag skulle nu anvendes i en praksisnær ramme.

Praksis som indgang til faglighed

Projektleder Anders Henckel fremhævede det praksisnære som centralt for læringen i forløbet:

“Det praktiske ved at skabe lysværker til Lysfesten er en indgang til både matematik og naturfag. Eleverne arbejder kropsligt og konkret med fagene og får mulighed for at bearbejde det faglige gennem noget, de kan se og røre ved. Og det er ofte i det konkrete, at vi opnår en dybere mening med fag som matematik, der ellers kan virke svært og uoverskueligt.”

Matematik og naturfag blev redskaber til at skabe, ikke mål i sig selv. Og Lysfestprojektet fungerede som en autentisk ramme, hvor faglighed, planlægning og samarbejde smeltede sammen og gav mening for eleverne

Når matematik bliver nødvendig

Eleverne arbejdede med geometriske figurer, målestoksforhold, vinkler og konstruktion og omsatte det fra A4-skitser til prototyper i sugerør og senere opskalering til fuld størrelse på op til 1,5 m² med elektrikerrør og LED-lys.

“Matematikken bliver et redskab til at kunne skabe det konkrete kunstværk,” sagde matematiklærer Henrik Vejbæk. Og eleverne erfarede hurtigt, at præcision var afgørende:

“Når vinkler og målestoksforhold ikke passer, kan figurerne ikke stå. Matematikken bliver pludselig virkelig vigtig som et redskab til at skabe bæredygtige og holdbare konstruktioner.”

Prototyperne gav eleverne en kropslig forståelse, som gjorde geometri levende:

“Man forstår først formen rigtigt, når man ser den fysisk.”

Samarbejde, ansvar og læring ”step by step”

Forløbet foregik i grupper på fire elever, som havde et stort selvstændigt ansvar for at få samarbejdet til at fungere i grupperne. Eleverne fordelte selv roller og fandt løsninger på udfordringer undervejs, mens lærerne fungerede som facilitatorer og støtter.

Matematiklærerne Henrik Vejbæk og Benjamin Hesselager pegede på, at gruppearbejdet gav plads til forskellige styrker hos eleverne og styrkede deltagelsesmulighederne for den enkelte elev: en elevs praktiske blik kunne understøtte matematikken hos andre, og stærk matematikforståelse kunne understøtte konstruktionsarbejdet.

Eleverne fremhævede også vigtigheden af læring via “step by step”:

“Vi er nødt til at tage et skridt ad gangen. Hopper vi over noget eller blander alt sammen, går det ud over processen. Sker der fejl, er det vigtigt at kunne finde tilbage og rette op. De fejl, vi laver, er naturlige og vigtige, for de gør os klogere.”

Faglig stolthed og motivation – lyset i Roskilde Lysfest

Det at udstille for et rigtigt publikum havde stor betydning:

“Det giver faglig stolthed at lave noget, som andre skal se, og det motiverer til at gøre sig umage.”

Flere elever fortalte, at matematik pludselig gav mening:

“Man opdager, at der er matematik alle steder. Det giver mere mening at lære matematik, når man kan bruge det i virkeligheden.”

I dagene op til Lysfesten blev der arbejdet på højtryk for at færdiggøre de 11 lysværker. Mange løsninger opstod i de sidste timer via samarbejde på tværs af holdene.

Fredag 30. januar kl. 17 blev der sat strøm til værkerne, som strålede op i tusmørket og senere i aftenmørket, hvor gadebelysningen var slukket til fordel for Lysfestens installationer. Elevernes arbejde blev både en æstetisk oplevelse for publikum og en konkret demonstration af, hvordan matematik og andre fag kan omsættes til praksis.

PGU-lærer Annett Bjergvang opsummerede aftenen:

“Det var en virkelig god aften! Tiden fløj afsted i det gode selskab. Lysinstallationer var formidable, og eleverne udviste mandsmod og tog deres vagt med oprejst pande i vinterkulden, og så hyggede de sig bagefter. Det var LOPA på et højere plan! Godt gået!”

Samarbejde på tværs af skole og lokale aktører

Samarbejdet mellem AGU- og PGU-spor viste, hvordan LOPA kan åbne nye veje for fælles undervisning og kollegial inspiration. PGU-holdet Miljø og Genbrug bidrog med produktionskompetencer, og eleverne fungerede som støtte i værkstedsarbejdet. Både elev-til-elev og i samspil med underviserne, hvilket ofte resulterede i praktiske løsninger på udfordringer. AGU-elevernes matematikarbejde kom samtidig PGU-holdet til gavn i prøveforberedende sammenhænge.

Samarbejdet gav ikke blot et bedre forløb, men nye rammer for, hvordan lærere kan planlægge og gennemføre undervisning, så faglighed, praksis og fællesskab understøtter hinanden.

Fra Lysfestens side blev samarbejdet også oplevet som værdifuldt:

“Det er en fornøjelse at se, hvordan unge elever kan tage ansvar og bringe deres kreativitet i spil. Både overfor publikum og i samarbejde med de øvrige kunstnere.” Elevernes konkrete produkter og engagement tilførte Lysfesten et ekstra lag, tiltrak yngre publikum og gav et godt udgangspunkt for fremtidige partnerskaber med lokale uddannelsesinstitutioner.