FGU Danmarks reviderede anbefalinger for bæredygtige FGU-institutioner 2024

Hvad skal der til for at sikre bæredygtige FGU-institutioner i forhold til elevgrundlag- og støtte, økonomi og strukturelle rammer, der understøtter stærke tilbud? Det kommer FGU Danmark med sine løsningsforslag på i en række nye og reviderede anbefalinger

I 2022 offentliggjorde FGU Danmark en række anbefalinger for at sikre bæredygtige FGU-institutioner.

Anbefalingerne blev formuleret på baggrund af et arbejde i en taskforce bestående af repræsentanter for kommunerne, arbejdsmarkedets parter, de erhvervsrettede uddannelser og FGU-institutionernes medarbejdere og direktører/rektorer, som samarbejdede om at beskrive udfordringer og løsningsforslag i forhold til de tre spørgsmål:

  1. Hvordan får Forberedende Grunduddannelse flere elever fra målgruppen?
  2. Hvordan får Forberedende Grunduddannelse en bedre økonomi?
  3. Hvordan får Forberedende Grunduddannelse strukturelle rammer, der understøtter stærke tilbud og bæredygtige institutioner, som matcher de unges behov?

FGU Danmarks reviderede anbefalinger

Siden 2022 er der sket meget og senest er der indgået en bred politisk aftale om styrket FGU i efteråret 2023, som imødekommer en del af FGU Danmarks anbefalinger.

Den politiske aftale løser dog ikke alle sektorens udfordringer, og FGU Danmark har derfor gennedsat taskforcen og revideret sine anbefalinger for at sikre et fortsat og løbende fokus på, hvordan vi understøtter FGU-sektorens arbejde med at få eleverne godt videre i uddannelse og job.

Anbefalingerne forholder sig fortsat til de tre spørgsmål med fokus på, hvad der bør ske på den korte og længere bane for at sikre bæredygtige FGU-institutioner.

Anbefalingerne er også beskrevet i en række handouts, som kort præsenterer anbefalingerne og baggrunden herfor inden for afgrænsede temaer. Du kan finde alle materialerne herunder.

FGU Danmarks anbefalinger for bæredygtige FGU-institutioner

Baggrund for anbefalingerne

For at understøtte bæredygtige FGU-institutioner nedsatte FGU Danmark en hurtigtarbejdende taskforce i foråret 2022 bestående af repræsentanter for kommunerne, arbejdsmarkedets parter, de erhvervsrettede uddannelser og FGU-institutionernes medarbejdere og direktører/rektorer som samarbejdede om at beskrive udfordringer og løsningsforslag i forhold til tre spørgsmål.

Taskforcen fik løbende input fra en referencegruppe bestående af repræsentanter for KL, Dansk Industri, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Modstrøm, Uddannelsesforbundet og Uddannelseslederne.

På baggrund af taskforcens arbejde formulerede FGU Danmark en række forslag og anbefalinger til indsatser, som bør igangsættes for at understøtte, at FGU-institutionerne bliver bæredygtige strukturelt, økonomisk og pædagogisk.

I foråret 2024 gennedsatte FGU Danmark taskforcen og har på den baggrund revideret anbefalingerne, så de afspejler den nuværende situation og lovgivningsmæssige rammer for FGU-institutionerne.

De tre spørgsmål

FGU Danmarks taskforce 2022

Medlemmer af taskforcen:

FGU Danmarks taskforce 2024

Medlemmer af taskforcen:

Scroll to Top