Hvordan lykkes vi med praksisbaseret dannelse og læring i agu-undervisningen?
I projektet “Endnu mere læring i praksis på AGU, tak!” er vi nu nået til afprøvningsfasen, hvor mikrohandlinger afprøves i undervisningen på AGU med det fælles mål at styrke elevernes praksisbaserede dannelse og læring.
Selvom projektets overordnede målsætninger er fælles, viser afprøvningsfasen tydeligt, at vejen dertil ser forskellig ud fra institution til institution. Det afspejler FGU’ernes mangfoldighed når det kommer til organisationskultur, arbejdsformer og lokale prioriteringer.
På papiret er alle FGU’er underlagt de samme bekendtgørelser og rammer, men i praksis rummer FGU vidt forskellige kontekster, som præger både mulighederne og udfordringerne i arbejdet med praksisbaseret læring. Denne forskellighed er en styrke, fordi den giver plads til lokale tilpasninger, hvor hver institution kan skabe løsninger, der passer til netop deres elever, undervisere og organisering, men det er også en udfordring, fordi samarbejdet på tværs kan blive komplekst. Det er ikke alt, der fungerer ét sted som kan overføres direkte til et andet.
Fem forskellige tilgange til praksisbaseret læring og dannelse
På FGU Midt- og Østsjælland tager afprøvningsfasen udgangspunkt i PBL-forløb (projektbaseret læring), hvor eleverne arbejder med virkelighedsnære projekter, der munder ud i konkrete produkter, som skaber værdi for både den enkelte elev og andre. Her bliver eleverne aktive deltagere i deres egen læring og får styrket deres kompetencer inden for samarbejde, kritisk tænkning og problemløsning. For Jessi, der er almenlærer på FGU-skolen i Faxe, er det den eneste rigtige måde at arbejde med eleverne på i FGU-regi: ”FGU har ikke en ”slå lige op på side 36” type af elever. Det er elever, der har brug for at omsætte deres læring til en virkelighedsnær kontekst. Det skal allerhelst have en direkte relation til deres liv og det er jo der, vi gør os brugbare i forhold til resten af verden”. Der er en bred enighed om, at kumulativ læring ikke fungerer for målgruppen af elever på FGU, hvorfor almenunderviserne er glade for, at de gennem projektet, har tid til at have faglige snakke og sparre med hinanden om, hvordan de gør undervisningen på FGU mere praksisbaseret. En indsats, der er blevet afprøvet, er levering af matematiske modeller i plakatform til 5. klasseelever. Eleverne har i matematik skulle omsætte deres viden til et andet niveau for at udarbejde et konkret produkt til et andet uddannelsestilbud. For eleverne er det en konkret, men også virkelighedsnær kontekst, fordi de ved, at deres produkter skal hænge på væggene i klasselokaler i lokalområdet.
På FGU Nordvestsjælland arbejdes der med at integrere erhvervstræning som en central del af AGU-undervisningen. Her undersøger almenunderviserne, hvordan et praksisfællesskab kan styrke elevernes evne til at indgå i arbejdspladslignende sammenhænge og hvordan netop dette fællesskab kan blive en kilde til praksisbaseret læring. I afprøvningsfasen har almenunderviserne i samarbejde med eleverne opstartet samarbejder med lokale foreninger i lokalområdet, hvor eleverne bl.a. skal lave spørgeskemaundersøgelser og interviews, og anvende data til at bearbejde i matematik og analysere i dansk. Her undersøger de bl.a. hvordan det er at være ung i Holbæk. De besøger uddannelsessteder og hører om uddannelsestilbud. Et slutprodukt for eleverne kan f.eks. være at lave en reklame eller skrive en artikel for et uddannelsestilbud til unge i Holbæk. Mette, der er almenunderviser på AGU beskriver at ”Det er sjovt at afprøve forskellige former for undervisning på AGU, der relaterer sig til praksisbaseret dannelse og læring. Man bliver opmærksom på det, der mangler, også har vi muligheden for at ændre i det undervejs”. For Mette og de øvrige almenundervisere er det vigtigste, at eleverne oplever, at undervisningen er anvendelsesorienteret. Derfor har de haft særligt fokus at arbejde med didaktiske modeller i starten af afprøvningsfasen for at sikre, at indsatserne går igen på tværs af alle almenfag.
På FGU Nord samarbejder ledelsesgruppen og almenunderviserne om autentiske og helhedsorienterede projekter, hvor virkelighedsnære problemstillinger bringes ind i undervisningen. Et vigtigt fokus her er at skabe strukturer for systematisk vidensdeling underviserne imellem, så erfaringer, refleksioner og gode praksisser kan brede sig og forankres. På nuværende tidspunkt er ledelsesgrebene ”teamsamarbejde om didaktikken” og ”systematisk vidensdeling” i fuld sving, hvor almenunderviserne arbejder med forskellige øvelser for at styrke den handlingsorienterede didaktik i undervisningen. Senest har almenunderviserne arbejdet på den didaktiske samtale indbyrdes med sparringspartnerne. Der er en klar enighed om, at almenunderviserne kan mærke en forskel på forløbene i undervisningen, når de har tiden til at reflektere og forberede undervisningen i fællesskab. Almenunderviserne har et ønske om at gøre undervisningen mere ”virkelig” gennem eksterne samarbejder, hvor eleverne skal facilitere events og organisere konkurrencer, hvor flere almenfag indgår. På den måde kan eleverne se sammenhængen mellem deres faglige kompetencer og en virkelig kontekst.
På FGU Vestegnen arbejdes der med co-teaching som metode til at skabe mere praksisbaseret undervisning. Her skal almenundervisere og kollegaer planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen i fællesskab med det formål at udvide blikket på elevernes læringsprocesser og styrke kvaliteten i undervisningen. Den første del af afprøvningsfasen har haft fokus på at definere hvad praksisbaseret dannelse og læring er hos FGU Vestegnen. Ledelsen har i samarbejde med almenunderviserne afholdt flere refleksionsmøder, der er blevet enige om, at praksisbaseret dannelse og læring på AGU kan have to retninger. Der er tale om interne og eksterne samarbejder. De interne samarbejder er med PGU-holdene, hvor eleverne fra AGU i samarbejde med elever fra værkstederne skal opstarte nye projekter, der resulterer i konkrete produkter. De eksterne samarbejder skal muliggøre opgaveløsning i samarbejde med faglige forbilleder i lokalområdet, der ligeledes skal styrke elevernes billede af, hvad de kan arbejde med i fremtiden.
På FGU Lolland-Falster arbejder ledelsesgruppen med at skabe forudsætningen for praksisbaseret dannelse og læring ved at afprøve ændringer i rammerne gennem fælles forberedelsesdage, der er skemalagte og flerlærerordninger, således at der er to lærere i undervisningen så vidt som muligt. Dette for at skabe muligheder for at samarbejde, observere, differentiere AGU-undervisningen. I afprøvningsfasen har underviserne fokus på ”praksisfællesskaber”, der opstår i fælles opgaver og aktiviteter som kan bidrage til at udvikle et fælles sprog, ritualer, fælles engagement og fælles forståelse for opgaven. Målet er at skabe positive praksisfællesskaber, der danner rammen for trivsel og læring for eleverne.
Hvis vi kan lære dem at arbejde i fællesskab for at komme videre i en individuel læreproces, så er vi kommet meget langt.
Troels, lærer på FGU Lolland Falster
Eleverne er alle på forskellige niveauer og derfor kan praksisfællesskaber netop skabe et rum, hvor den enkelte elev kan tage noget med videre i egen læringsproces. For underviserne er der rig mulighed for at afprøve positive praksisfællesskaber, når de kan forberede sig på fælles forberedelsesdage og evaluere på det, når der er flerlærerordninger. På et af forløbene arbejdes der med sproglig opmærksomhed på et hold, der er præget af negative vendinger. Underviserne har arbejdet med forskellen på skældsord og sproglige forstærkere og bruger den læring aktivt i praksisfællesskabet for at få eleverne til at reflektere over deres måder at kommunikere på og hvordan dette kan påvirke praksisfællesskabet på holdet.
Et udviklingsprojekt
Projektet repræsenterer en ny måde at arbejde med udvikling på i FGU-regi. Hvor mange tidligere projekter har handlet om kompetenceudvikling gennem eksterne oplæg eller kurser, leveret af eksterne leverandører, handler dette projekt om fælles udvikling i praksis i organisationen på tværs af et ledelses- og underviserspor. Det er ikke et projekt, hvor medarbejdere “modtager” ny viden udefra, men et projekt, hvor undervisere og ledelse sammen skaber ny viden indefra.
Det har samtidig været tydeligt, at institutionerne står forskellige steder i denne måde at arbejde på. FGU’erne er fortsat relativt unge organisationer, som flere steder har gennemgået både omorganiseringer, skift i ledelsesstrukturer og flytninger på kort tid. Det har naturligt skabt variation i, hvor modne organisationerne er i forhold til at arbejde praksisudviklende, og i hvordan samarbejdet mellem underviser- og ledelsessporet er forankret. For nogle institutioner har projektet derfor også fungeret som en læringsproces i selve måden at arbejde sammen på. Undervejs er der opstået vigtig erkendelse af, at denne tilgang kræver mere end motivationen for deltagelse i projektet og arbejde med praksisbaseret dannelse og læring, men et nærmere blik på organisationskulturen og strukturen, samt den psykologiske tryghed i organisationen internt. Der er behov for fælles retning og struktur, der understøttes af tryghed og kontinuitet på tværs af medarbejdere.
Underviserne på tværs af institutionerne har i projektperioden gjort det klart, at motivationen for at arbejde med praksisbaseret dannelse og læring styrkes væsentligt, når ledelsen deltager aktivt i at skabe rammerne for indholdet, blandt andet gennem tæt sparring og dialog om undervisningsindholdet og rammerne. Ledelsesgruppen spiller derfor en afgørende rolle i undervisernes motivation for at arbejde med praksisbaseret dannelse og læring. Det forudsætter, at ledelsen kommer tættere på undervisningen og er medskabere af de strukturer, der muliggør det at udvikle og forankrer nye praksisser i organisationen.
AGU-projektet viser allerede nu, at der ikke findes én fast opskrift på praksisbaseret dannelse og læring, men ved at arbejde eksperimenterende, nysgerrigt og i tæt dialog på tværs af institutionerne, bliver projektet et laboratorium for udvikling. Et rum, hvor FGU’erne i fællesskab kan udforske, hvordan elevernes læring bedst kan forankres i virkeligheden.