Hvad har praksisfaglighed, stærke ungemiljøer med høj elevtrivsel, tæt samarbejde på tværs af fagligheder og institutioner, den gode overgang, en differentieret elev- og lærergruppe, bæredygtige udbud og god pædagogisk ledelse til fælles? Det er alt sammen kerneelementer i Forberedende Grunduddannelse, og så er det samtidig intentioner for det kommende uddannelseslandskab.
Og hvilken bedre anledning til at skyde samtalen i gang om, hvordan vi fortsætter arbejdet med at udvikle FGU og giver de mange erfaringer videre, end ved FGU Danmarks årsmøde 2025? Her var 150 veloplagte gæster nemlig samlet til to dage spækket med dialog, networking og spændende oplæg om, hvordan vi sammen skaber stærke uddannelser for de unge – både her og nu og i det kommende uddannelseslandskab.
”Det er imponerende, at FGU allerede er nået så langt – vi får brug for jeres erfaringer”
Årsmødet blev skudt i gang med en videohilsen fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, som netop understregede, hvor langt FGU allerede er kommet og vigtigheden af at lære af de mange erfaringer, der er gjort i uddannelsens snart seks leveår:
Jeg synes det er imponerende, at vi så få år efter etableringen af FGU allerede er så langt, at vi kan sige, at 7 ud af 10 af eleverne er i uddannelse eller arbejde (…). Undervisningssektoren står midt i en brydningstid, og vi har brug for, at I overvejer, hvad der er jeres erfaringer med etableringen af FGU – hvordan kan det være, at det er gået så godt, men også, hvad der var fødselsveer, for de erfaringer får vi brug for, når vi i løbet af de kommende år skal etablere en ny epx.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye
Nogle af dem, som i høj grad er med til at sætte spot på de mange erfaringer, der er gjort i arbejdet med FGU, er FGU-Rejseholdet, som siden 2023 har besøgt 13 FGU-institutioner og 38 kommuner for at indhente viden om samarbejdet med kommunerne og udbrede gode erfaringer. På årsmødet gav Per B. Christensen, som sammen med Claus Svold er FGU-Rejseholdet, en status på besøgene og de anbefalinger, som Rejseholdet skal give til det fremadrettede arbejde. Og hovedkonklusionen var klar – det går bedre og bedre med samarbejdet med kommunerne. Der er tre fokusområder, som tegner sig på baggrund af besøgene:
- Det generelle samarbejde – samarbejdsaftaler, tætte relationer og fælles værktøjer kan understøtte arbejdet
- Målgruppen – afklar en fælles forståelse og samtænk FGU med kommunens øvrige tilbud
- Egu-sporet: prioritér egu på tværs og afklar arbejdsgangene med hinanden.
”Det er os samfundssøjler, der skal sikre, at de unge mennesker kommer godt videre. Så derfor skal vi samarbejde”
Samarbejdet kommer ikke af sig selv, og med de politiske intentioner om et mere sammenhængende uddannelsessystem fra 2030, bliver vigtigheden af samarbejdet kun større. Det var et stærkt panel af centrale aktører på uddannelsesområdet enige om, da de var samlet på scenen til debat om Det nye uddannelseslandskab og FGUs rolle heri.
Her gav Signe Tychsen Philip, vicedirektør i Dansk Industri, Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Camilla Hutters, leder af Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Christina Barfoed-Høj, direktør for Danmarks Evalueringsinstitut, Gert Møller, medlem af FGU-ekspertgruppen og tidligere direktør for FGU Syd- og Vestsjælland, Ole Heinager, direktør for NEXT og Pernille Beckmann, borgmester i Greve Kommune og formand for FGU Danmark sine perspektiver på de tre spørgsmål:
- hvordan vi skaber et sammenhængende uddannelsessystem med glidende overgange for de unge
- hvordan vi lykkes med at samle forskellige lærerbaggrunde i det nye epx
- hvad de mener, er de vigtigste erfaringer fra FGU er give videre.
Panelet havde især fokus på, at det er afgørende, at der bliver skabt et system, hvor der er døre, som åbner sig, og hvor alle uddannelsesinstitutioner og undervisere kender opgaven, og gør det sammen.
Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation: Jeg er optaget af kvalitetssnakken. Opgaven er institutionernes og en del af målsnakken er, at vi taler om, hvor gode vi er til at samarbejde. Vi skal tale ind i en helt anden måde at være institutioner på og sammen. Vi skal kende opgaven og være nysgerrige på hinanden og så gøre det sammen”.
Signe Tychsen Philip, vicedirektør i Dansk Industri: ”Lige nu er epx en blanding mellem en skitse og et fatamorgana. Broen ind i virksomhederne er rigtig vigtig og virksomhederne ved godt, at de er en stor del af løsningen. Men der er behov for et tæt samarbejde med skolerne, for der kan være mange ting på spil for den unge, som knytter sig til fritiden, som virksomheden ikke kan håndtere, selvom de gerne vil.”.
Camilla Hutters, leder af Nationalt Center for Erhvervspædagogik: ”Lærergruppen bliver med mange forskellige fagligheder, så det bliver vigtigt med et ligeværdigt samarbejde. Det er vigtigt med et fælles sprog og en fælles forståelse af opgaven. Jeg håber, at man starter med noget fælles kompetenceudvikling og læreplaner, som giver mulighed for reelt at arbejde tværfagligt, for ellers bliver det en barriere”.
Gert Møller, medlem af ekspertgruppen bag FGU og tidligere direktør for FGU Syd- og Vestsjælland: ”Det er utroligt glædeligt, at der kommer retskrav på optag til FGU, for det er et forsøg på at skabe sammenhæng mellem uddannelserne. For selvom vi skaber noget nyt, som er godt, vil der altid være unge, som skal samles op. Vi skal lade være med at lave lærerværelser. Min bekymring går på, at sygeplejersken, pædagogen, læreren og håndværkeren bliver ens. Det skal de jo netop ikke være. Vi skal jo bruge deres fagligheder til at møde de unge. Det bliver kunsten at de forskellige fagligheder har samme mål, men at de samtidig holder fast i sin faglighed.”
Ole Heinager, direktør for erhvervsskolen NEXT: Det er det pædagogiske, som er knudepunktet. Det jeg oplever, bygger den allerbedste bro er, at man arbejder med noget fagligt – både for eleverne, men også lærerne. Så det handler om brobygning og om overgangsforståelse hos lærerne.
Pernille Beckmann, borgmester i Greve Kommune og formand for FGU Danmark: ”Tværfaglighed er vigtig for de unge. Det er en kulturkamp, men når det lykkes, så udspringer der sig jo helt fantastiske menneskesyn. Der venter en stor kulturkamp forude og det kalder på ledelse”
Christina Barfoed-Høj, direktør for Danmarks Evalueringsinstitut: ”Det er vigtigt med diskussionen om formålet med epx, så vi har en fælles forståelse af, hvad vi egentlig taler om. Jeg synes at fagligt engagement og social tilknytning er helt afgørende i FGU – det er det, de unge fremhæver virker. Så fra FGU’en bør vi tage med os, hvordan man er lykkes med at skabe faglighed på en ny måde.”
Opsummeret pegede panelet på følgende erfaringer fra FGU-reformen, som der skal tages højde for i det nye uddannelsessystem:
- Det er vigtigt med kompetenceudvikling, men det er i mødet med de unge, at det nye reelt udfolder sig. Så giv tid og rum til, at kompetenceudviklingen kan udfolde sig i praksis.
- One size does not fit all. Del erfaringer på tværs og omsæt dem lokalt.
- Diskuter og afklar formålet med epx, så der sættes en fælles retning og forståelse for arbejdet
- FGU’s arbejde med fagligt engagement og social tilknytning – det er det, eleverne fremhæver ved FGU.
- FGU´s rammevilkår – det bliver vigtigt med et realistisk blik på bygningsmassen, estimeret elevaktivitet mv., så opstarten ikke skal bruges på tilpasninger og dårlig økonomi
“Den største forskel er den tryghed, der er i FGU”
Når vi taler om erfaringer med FGU, må vi ikke glemme elevernes. For Simone, som er tidligere elev på FGU Syd- og Vestsjælland, blev FGU et vendepunkt og et springbræt til, at hun i dag er i gang med uddannelsen til social- og sundhedsassistent. Efter et afsluttet STU-forløb begyndte Simone på FGU, hvor hun gik 1,5 år. Her blev hun mødt af lærere, der så hendes potentiale, skabte ro og tryghed om læringen og hjalp hende med at styrke sine faglige, personlige og sociale færdigheder.
Den største forskel er den tryghed, der er i FGU. Der er hele tiden en lærer, leder eller elev, som er der for dig og som griber dig, som fortæller dig, at du godt kan. Da jeg startede, havde jeg ikke taget folkeskolens afgangseksamen, og jeg troede ikke på mig selv. Nu drømmer jeg om at arbejde på sygehus med unge mennesker og inspirere andre til, at de godt kan
Simone, tidligere elev på FGU Syd- og Vestsjælland
”Tryghed, struktur og fællesskaber skaber trivsel”
En afgørende grund til trygheden i FGU er, at eleverne oplever et stærkt fællesskab. Det peger eleverne på FGU Midt-Vest bl.a. på, når de er blevet spurgt til, hvad de forstår ved trivsel. Derfor har FGU Midt-Vest arbejdet målrettet med at understøtte de stærke fællesskaber gennem konkrete indsatser, som de har udviklet sammen med eleverne.
Eleverne har et stort ønske om at deltage i fællesskaberne, men de kan synes, det er svært. De efterspørger struktur, og at vi som professionelle tager aktiv del af ansvaret for det gode fællesskab. For når basen er solid, er der noget at bygge videre på læringsmæssigt
Janne Mylin, Kim Kyed, Niels Frederiksmose og Stine Aaen Dühr, ledergruppen på FGU Midt-Vest
”Det kommer til at kræve noget af os alle sammen, hvis vi skal løse trivselsudfordringerne”
Årsmødets første dag blev rundet af med et inspirerende oplæg af formanden for Trivselskommissionen Rasmus Meyer, som kaldte på behovet for et paradigmeskifte, hvor der er brug for, at vi alle sammen bidrager, hvis vi skal løse trivselsudfordringerne.
Når du spørger til trivsel, bliver det tit en forventningskategori, hvor man svarer ud fra, hvordan man forventer, at man skal have det. Der er ingen, der er tjent med, at vi taler om en trivselskrise. Vi skaber en virkelighed for en generation af unge. Vi er nødt til at give børn og unge et andet sprog om ubehag, end at det er noget sygeligt. Hvis vi skal løse de her udfordringer, kræver det, at vi alle sammen bidrager.
Rasmus Meyer, formand for Trivselskommissionen
Bæredygtige institutioner, pædagogisk ledelse tæt på og nyt uddannelseslandskab
De gode samtaler om kerneelementerne i FGU og det fremtidige uddannelseslandskab fortsatte på årsmødets dag to, hvor gæsterne som noget nyt deltog i workshopper med fokus på bæredygtige institutioner, pædagogisk ledelse tæt på undervisningen og den kommende epx.
I workshoppen om bæredygtige udbud delte analysekonsulent i Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Lone Hansen, konkrete værktøjer til, hvordan bestyrelserne kan arbejde med udbudsstruktur – særligt i en tid, hvor uddannelsesinstitutioner skal tilpasses og være agile.
Værktøjet har to hovedtemaer, som er:
- Fagligt og kvalitativt forsvarlige udbud, hvor man arbejder med medarbejderressourcer og kompetencer, investering i udstyr og lokaler, kvaliteten i uddannelserne og strategi for kvalitetsløft.
- Det geografiske perspektiv, hvor man ser på, om udbuddene matcher de lokale virksomheders efterspørgsel, udbud af ungdomsuddannelser lokalt samt rekruttering, transporttid.
I workshoppen om pædagogisk ledelse tæt på drøftede deltagerne, hvad de forstår ved god pædagogisk ledelse og hvordan de kan arbejde med det på skolerne med indspark fra Kristian Quistgaard fra Danmarks Evalueringsinstitut og Charlotte Dahlberg og Jacob Hansen fra Videnscenter for FGU. Deltagerne pegede bl.a. på følgende som god pædagogisk ledelse:
- Retnings- og rammesættende og samtidig frisættende.
- At være leder med indsigt og evne til at favne og udvikle
- At have elevernes læring og trivsel i centrum.
- Tilstedevær og nærvær.
I workshoppen om epx tog adm. direktør i Tænketanken DEA, Stina Vrang Elias, deltagerne med gennem tidligere reformer for at forstå baggrunden for det uddannelsessystem vi står med i dag og ambitionerne for det nye. Det gav anledning til gode drøftelser om FGUs rolle i det kommende uddannelseslandskab. Deltagerne pegede bl.a. på:
- Niveauerne i fagene og prøveformerne skal være meningsfulde på tværs af uddannelserne – ellers mister vi koblingerne for de unge
- Det bliver fortsat afgørende, at eleverne kan gå direkte fra FGU til en erhvervsuddannelse
- Det er en vigtig erfaring fra FGU, at elever med længere forløb klarer sig bedre ift. overgangen. De unge skal have den nødvendige tid.
- Alle erfaringer fra FGU skal videre til beslutningstagerne, og I skal ikke pakke erfaringerne ind. Vi er nødt til at lære af dem.
Eleverne rundede af
Når alt kommer til alt, var omdrejningspunktet for alle de gode drøftelser og snakke på årsmødet det samme – eleverne. Og derfor skulle eleverne selvfølgelig også have det sidste ord på årsmødet. Her gav FGU-eleverne Nikoline fra FGU Nord, Felix fra FGU Fyn, Jesda fra FGU Skolen Øst og Andreas fra FGU Østjylland deres perspektiver på arbejdet med elevinddragelse på FGU-skolerne, og selvom meget fungerer godt, er der et stort udviklingspotentiale ift. at udvikle elevdemokratiet.
Det kan være svært at være med til bestyrelsesmøder. Det ville hjælpe, hvis jeg inden møderne kunne få gennemgået dagsordenen og tale om forventningerne til alle punkterne og bagefter tale resultatet af mødet igennem. For det kan være svært at forstå. Og så kan vi holde elevrådsmøde bagefter, hvor man taler det igennem.
Jesda, elev på FGU Skolen Øst
Med ordene ”De unge skal høres, inddrages og opleve, at de har reel indflydelse på deres hverdag og uddannelse” rundede Pernille Beckmann FGU Danmarks årsmøde 2025 af.
Tusind tak til alle som bidrog til et super godt årsmøde. Vi glæder os til at se jer næste år.