67 pct. af alle FGU-elever starter på en ungdomsuddannelse efter Forberedende Grunduddannelse

Størstedelen af FGU-eleverne går videre på grundforløb 2 på en erhvervsuddannelse, hf og hf-enkeltfag. Det viser en ny minianalyse udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut om FGU-elevers overgang til og fastholdelse på ungdomsuddannelse.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har fulgt implementeringen af Forberedende Grunduddannelse (FGU) i et evaluerings- og følgeforskningsprogram. Som supplering til den 3. delrapport har EVA nu lavet en supplerende undersøgelse af FGU-elevernes overgang til og fastholdelse på ungdomsuddannelse.

Til forskel fra resultaterne i den 3. delrapport fokuserer minianalysen ikke på elevernes overgang til og fastholdelse i beskæftigelse, og der differentieres i minianalysen ikke mellem overgangen for elever, som afslutter sit FGU-forløb og dem, som ikke gør. Analysen er baseret på FGU-forløb frem til den 30. september 2021.

Minianalysen giver vigtig og ny viden i forhold til det fortsatte arbejde med at styrke FGU-elevernes overgang til ungdomsuddannelserne. Minianlysen giver bl.a. for første gang indblik i, hvilke konkrete uddannelsestyper, FGU-eleverne går videre til efter FGU og hvordan frafaldet ser ud på de forskellige områder.

Herunder er en oversigt over minianalysens resultater.

Minianalyse: FGU-elevers overgang til og fastholdelse på ungdomsuddannelse